Studerende i praksis: ... min kliniske vejleder lærte mig at sætte tempoet ned

Det er ikke nogen hemmelighed, at travlheden på de forskellige afdelinger er med til at diktere, hvor meget tid man får til at være studerende i sin praktik.

Travlheden på afdelingerne kan efter min opfattelse være en hæmsko for den studerendes udvikling, da man i travlheden kan komme til at glemme at stille sig selv spørgsmål som: ”hvorfor gjorde du, som du gjorde?” og ”hvad kunne du have gjort anderledes?”

To spørgsmål som er med til at sikre, at vores handlinger er understøttet af ordentlig teori, og at vi samtidig forholder os kritisk overfor vores handlinger.

Gennem min egen praktik på 4. semester oplevede jeg vigtigheden af at få tid til løbende at tænke og fordybe mig i det daglige arbejde på en afdeling. Her blev jeg mødt af en klinisk vejleder, som satte nogle helt specielle rammer for mig.

Hun værnede mig mod arbejdsdagens travlhed ved gentagne gange at italesætte vigtigheden af at tillade mig selv at være studerende i praktikperioden. Helt praktisk insisterede hun på, at jeg gik fra i løbet af dagen.

At jeg simpelthen satte mig ind på kontoret, overvejede, funderede og tog notater, uanset hvor travlt der end måtte være.

Jeg fik i starten en følelse af at sidde med hænderne i skødet. Desuden blev jeg ramt af en dårlig samvittighed, hver gang en medarbejder kom forbi kontoret. Jeg kom dog meget hurtigt til den erkendelse, at det simpelthen var et fantastisk redskab til at få dybde i min sygepleje.

At jeg en gang imellem måtte tvinge mig selv til at stoppe op i dagens travlhed og tænke mig om. Det betød, at jeg fik en meget bedre forståelse for mine egne og andres handlinger. Det betød ikke, at hele min praktikperiode blev en lang refleksion, men at jeg blev god til at arbejde i dybden.

Man kan som studerende godt blive grebet af at skulle nå at komme omkring så mange emner og færdigheder som muligt, simpelthen fordi man har så stort fokus på at få opbygget nogle solide kliniske kompetencer.

Men man bør gøre sig selv den tjeneste at sætte tempoet ned og nyde det privilegie, det er at være studerende. Nyde at man har tiden til at fordybe sig og være nysgerrig, også selvom det kan betyde, at man en gang imellem må sidde over.

Jeg er enormt taknemmelig for, at min kliniske vejleder lærte mig at sætte tempoet ned. Jeg endte min praktik på 4. semester med en følelse af både at være kommet grundigt igennem det relevante for semestret, men også med en følelse af at være blevet klogere på mig selv.

Hun gjorde mig virkelig en tjeneste. Dét hun lærte mig, vil jeg tage med mig fremadrettet, også efter endt uddannelse.

Kira Vanessa Vestergaard-Lau er sygeplejestuderende på 5. semester, VIA UC Viborg.