Læserbrev: De fem trin i en ramadanbaseret tango

Studier peger på, at muslimske patienter med diabetes vælger at faste under ramadanen på egen hånd.

Det er grunden til, at jeg sammen med Helen Krag har skrevet om diabetes og ramadan i vores nye bog Kulturmøder i sygeplejen.

En ramadanbaseret tango er en samtale, som sygeplejersken har ansvaret for at byde patienten op til, og gerne 6-8 uger før ramadanens start, som i år er den 23. april.

På den ene side viser flere studier, at dét at faste som diabetiker kan være forbundet med alvorlige sundhedsrisici.

På den anden side er der studier, der viser, at fasten kan medføre en større selvkontrol

Inden man kaster sig ud i en ramadanbaseret tango i den sygeplejefaglige diabetesrådgivning, kan det dog være nyttigt at kendes tangoens basale fem grundtrin:

1. Identificere, hvilken risikokategori patienten er i. Er patienten f.eks. i en høj risikogruppe, skal sygeplejersken ifølge DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) råde denne til ikke at faste.
2. Informere om vigtigheden af at måle blodsukker ofte under ramadanen.
3. Informere om, at der skal drikkes rigeligt med vand, både ved suhoor- og ved iftar-måltidet. Under ramadanen indtages et måltid, inden solen står op (suhoor), og et når solen er gået ned (iftar).
4. Patienten skal tale med en læge om sin diabetesmedicin, idet der kan være brug for at ændre i dosering og i tidspunkterne for, hvornår den skal tages under ramadanen.
5. Patienten skal – ifølge Diabetes Center Copenhagen – afbryde fasten, hvis blodsukkeret falder til under 4,0 mmol/L, eller blodsukkeret i flere timer bliver ved med at være højere end 16,6 mmol/L.

Når en fælles rytme finder sted, kan et unikt tillidsbånd opstå, som kan medføre, at patienter ikke faster på egen hånd.