Skiftedag: "Jeg er med til at mindske bornholmernes sygefravær"

“Jeg sad i min lejlighed i Sluseholmen i København og læste stillingsannoncer. Det var tidlig morgen. Pludselig dukkede denne her hygiejnekonsulent-stilling i Bornholms Regionskommune op, hvor jeg kunne se alle mine kompetencer komme i spil.

Samtidig kunne jeg slippe for personaleledelsen. Det lød næsten for godt til at være sandt. Jeg kan huske, at jeg tænkte: “Hvad pokker har de gang i der ovre på Bornholm?”

Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, der skulle have den stilling. Så jeg greb staks telefonen og snakkede med sundhedschefen.

Og her er jeg så nu. Vi har en lejlighed i København, og her arbejder jeg tit hjemmefra om fredagen, og så har vi et gård-havehus i Rønne, som vi betragter lidt som vores sommerhus. Da jeg arbejdede som ledende sundhedsplejerske i Esbjerg, havde vi også lejligheden og et hus på Fanø.

Men jeg blev tyndslidt, især af personaleledelsen, og måtte til sidst kaste håndklædet i ringen. Det er to år siden, jeg stoppede som leder, og jeg havde så et halvt år, hvor jeg gik og ømmede mig og tænkte over, hvad der nu skulle ske.

Jeg havde lyst til at skifte til en konsulentstilling. Så jeg er virkelig glad for mit nye job, der kombinerer det hygiejnefaglige, HR, samarbejde med hygiejnenetværket og sparring med ledelsen - alt sammen med fokus på at nedbringe korttidssygefraværet på Bornholms Regionkommunes 80 offentlige institutioner og arbejdspladser.

Jeg tager ud og kigger på arbejdsrum, vaner og holdninger, kultur og arbejdsgange. I dagtilbuddene er der f.eks. en kultur om, at man da sagtens kan have fingerringe på - også selvom man står med det ene bleskift efter det andet.

“Det er jo bare børn, så det er ikke så farligt,” er nok den bagvedliggende tanke. Men ringe, ure og armbånd skal af, når man vasker hænder.

Sådan var det også engang på plejecentrene, men de har lært, at man tager ringen helt af, eller lader den blive hjemme. Men i dagtilbuddene er der mangel på forståelse for, at bakterier og vira er ligeglade med, om det er børn eller voksne.

Så mit job er her at medvirke til at ændre kulturen og se på, hvordan der kan skabes nye rutiner og vaner, som kan gøre institutionerne renere. Er der f.eks. ryddet op, så der kan gøres rent? Er der sprit de rigtige steder? Og hvad gør de på legepladsen, når de skal pudse snotnæser? Alle processer skal gennemtænkes til ende.

Det er enormt spændende, og det er unikt, at mit fokus ikke er på borgerne, men på medarbejderne. Vi har regnet ud, at sygefraværet kun skal mindskes 1 time og 12 minutter pr. år ved hver af kommunens 2.300 medarbejdere, for at min løn er betalt hjem. Det er uden tvivl en god investering.

Nu er der selvfølgelig corona, og her har jeg en nøgleposition. Min telefon er rødglødende, for der er ekstra mange spørgsmål. Her giver det virkelig mening med en hygiejnekonsulent, der kan hjælpe de ansatte med at forblive raske.”