Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skriv om dit arbejds- og hverdagsliv under Covid-19

Dansk Sygeplejeråd vil formidle beretninger på forskellige platforme og sørge for, at sygeplejersker kan få indblik i kollegers måde at håndtere livet under Covid-19 på.

Sygeplejersken 2020 nr. 5, s. 10

Af:

Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken

spl52020_akt_skriv-om-covid
Sådan gør du

Skriv til redaktionen@dsr.dk

  • Skriv ”Beretning Covid-19 i emnefeltet”
  • Skriv navn, adresse og medlemsnummer øverst i teksten
  • Skriv den eller de datoer, du beretter om. Fortæl om det, der har gjort indtryk, de forandringer i arbejds- og hverdagsliv, du oplever, det bedste, det værste
  • Beretningen må højst fylde 5.000 tegn inkl. mellemrum
  • Billeder skal sendes i høj opløsning, dvs. fuld størrelse.

Hvis der er patienter på billederne, skal de give skriftligt samtykke til, at Dansk Sygeplejeråd må benytte billederne, og deres navne skal fremgå tydeligt.

Vi kvitterer for modtagelse af beretning og evt. billeder og sender en formular, der giver os tilladelse til at anvende materialet.

Dansk Sygeplejeråd vil formidle beretningerne på forskellige platforme og sørge for, at sygeplejersker kan få indblik i kollegers måde at håndtere livet under Covid-19 på.

2020 er af WHO udnævnt til at være Year of the Nurse. Det er det i sandhed også blevet.

Sygeplejersker over hele verden arbejder hårdt for at hjælpe mennesker med Covid-19, og for at sikre fortællinger og dokumentation både nu og for eftertiden vil Dansk Sygeplejeråd indsamle sygeplejefaglige beretninger og billeder fra en periode, hvor så meget blev forandret på så kort tid.

Beskriv dig selv som sygeplejerske

Hvordan har du oplevet livet siden 11. marts, da Danmark blev lukket ned og sundhedsvæsenet for alvor begyndte at forberede sig på, at pandemien ville ramme landet?

Beskriv dig selv som sygeplejerske – hvor arbejder du, hvordan har Covid-19 påvirket dit daglige arbejde og hvad har optaget dig i denne tid?

Fortæl om en dag eller to

Vælg en dag eller to og fortæl. Har du fået nye funktioner, er du blevet oplært? Ser du patienter, borgere eller brugere på en anden måde end normalt? Er du pensioneret, har du meldt dig som frivillig, eller står du i forreste linje med Covid-19 patienterne? Er du hjemmesygeplejerske, fængselssygeplejerske, sundhedsplejerske eller underviser? Hvordan udføres kerneydelsen? Hvilke konsekvenser har situationen for patienter, borgere, brugere og studerende?

Hvad med din familie?

Hvordan er hverdagslivet i din familie? Har du mindre børn, som skal passes eller undervises, er din mand, kone eller partner i samme situation som dig selv?
Hvordan får du/I tingene til at hænge sammen, børn eller ej?

Deadline

Vi skal have din beretning senest 20. maj 2020.