Udsatte er ekstra presset

Mange steder i landet er væresteder, hjemløsecaféer og andre sociale tilbud lukket ned, og for mange udsatte borgere er de i forvejen sparsomme relationer og kontakten med omverdenen blevet betydeligt indskrænket. Socialsygeplejerske på Herlev Hospital, Karen Frampton, oplever, at borgerne nu begynder at have det svært.

”De første par uger var der utroligt stille. Der var ro på. Men vi begynder så småt at kunne mærke, at de ikke længere kan holde sammen på det hele. En af mine borgere har isoleret sig derhjemme og tør ikke engang lukke hjemmeplejen ind. Der har han siddet og set nyheder døgnets 24 timer. Han er overbevist om, at han skal dø af coronavirus på et felthospital. Han er hundeangst. Så drikker han for at kunne holde det ud, og så kammer det helt over,” fortæller hun.

Målgruppen for social- og gadesygeplejersker har typisk en eller anden form for misbrug. En del er hjemløse, de har ofte økonomiske, sociale, fysiske og psykiske vanskeligheder. Kendetegnende for stort set alle er, at de har et spinkelt netværk.

”Det er en sårbar borgergruppe med meget få strukturer i hverdagen, som nu er væk. Så det er klart og helt forventeligt, at de bliver presset – mere end de er i forvejen,” fortæller Karen Frampton, der dagligt ringer og tjekker op på flere borgere. For mange består netværket mere eller mindre af relationer til professionelle, og det er tydeligt for hende, at de mangler den daglige kontakt med andre mennesker.

”En af mine borgere inviterede mig forleden til at spille Wordfeud via telefonen, så det spiller vi sammen nu. Det synes jeg er så fint. Kontakt kan jo tage mange forskellige former. Da han så slog mig i det forleden, der skrev jeg til ham, at vi altså lige måtte revurdere hans behov for min hjælp på den anden side af krisen,” griner hun.

Færre gæster giver opblomstring

I Aalborg Kommune er det besluttet, at Kirkens Korshærs nat- og dagvarmestue, der normalt er åbent for alle, nu kun tager imod de reelt hjemløse. Det har haft den effekt, at en del af de hjemløse ligefrem er blomstret op under coronakrisen, fortæller gadesygeplejerske Mette Christensen.

”Fordi der ikke er det normale rend ind og ud hele natten, får de mere ro og fred. De får hvilet mere, og de drikker mindre. Det har været en tankevækkende opdagelse,” siger hun.

De borgere, der ikke må komme på værestederne, har kunnet hente en madpakke hver dag, og gadeteamet sørger for at være tilgængelige telefonisk. De borgere, som ikke beder om hjælp, opsøger gadeteamet selv. Som en positiv afledning af krisen har gadeteamet fået øje på en håndfuld udsatte borgere, der har gået og gemt sig lidt i mængden. De er blevet synlige i gadebilledet nu, hvor alle biblioteker og offentlige institutioner er lukket ned.

”Nu er der kun banegården og busterminalen tilbage, og så får vi pludselig øje på nye ansigter, som sidder der dag efter dag. Det har givet os mulighed for at etablere en kontakt,” fortæller Mette Christensen.

Alkohol gør afstand sværere

På nogle områder har der været uventet ro under coronakrisen. Ved tidspunktet for lønudbetaling i april, hvor stof- og alkoholindtaget typisk stiger, var der slet ikke den samme grad af aktivitet, man plejer at se. Mange bliver hjemme og vil gerne overholde retningslinjerne, og gadeteamet gør deres for at opfordre til afstand og god hygiejne, fortæller Mette Christensen.

”I Aalborg er der grupper af hjemløse, som hænger sammen. Der har jeg brugt min egen familie som eksempel på, hvordan vi holder social afstand til andre, og sagt til dem: ”Hvis vi nu siger, at I er en familie, der omgås hinanden, så prøv så vidt muligt ikke at invitere alle mulige andre ind i den”,” siger hun og fortsætter:

”Det er selvfølgelig svært at overholde regler om afstand og hygiejne, hvis man er hjemløs og påvirket af alkohol eller stoffer meget af tiden. Men langt de fleste vil gerne overholde retningslinjerne. De er jo også selv bange for at blive syge.”

Fik lov at hæve penge ad bagdøren

En del udsatte borgere mangler hjælp til indkøb og madlavning. Nogle mangler penge, nogle plejer at spise på værestederne og andre tør slet ikke gå ud for at handle ind. I Svendborg Kommune cykler gadesygeplejerske Birgitte Hansen derfor rundt og deler sandwich ud til de borgere, der måtte have brug for det. Stort set alle Svendborg Kommunes væresteder er lukket ned, men medarbejderne har lavet telefonkæder, så der bliver tjekket op på de borgere, der plejer at komme der.

”De sidder alle med de samme bekymringer: Hvornår kan man komme tilbage til sit vante liv igen? Gå ned på værestedet og få en varm kop kaffe og en snak? Det er det, de mangler. Mange har kun os at tale med lige nu,” fortæller hun.

Birgitte Hansen har oplevet stor samarbejdsvilje til at finde løsninger under krisen. Som da hun en dag stod med en borger, der ikke ejer et hævekort, foran den lokale bank, der er lukket.

”En af bankens ansatte lukkede os ind ad bagdøren, så borgeren kunne hæve nogle penge. Alle er så villige til at finde løsninger. Det har styrket samarbejdet på tværs af faggrupperne og i lokalsamfundet. Vi ser alternative løsninger, som ikke havde været en mulighed for en måned siden,” fortæller hun.