Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Anmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes "Kroppen: En guide til indehavere", "Hvorfor skal skoletasken være så tung?", "Alle vil leve længere - men ingen vil blive gammel" og "At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde".

Sygeplejersken 2020 nr. 8, s. 38-40

Om det hylster, vi kalder vores krop

Kroppen

Bill Bryson
Kroppen: En guide til indehavere
Gyldendal 2019, 512 sider – 349,95 kr. (vejl.)

Bogen er fyldt med viden om alt det, der angår menneskets krop. En viden, der vel at mærke er velunderbygget, med legioner af kildenoter og litteraturhenvisninger, og tro mig, det er ikke henvisninger til Wikipedia, men seriøse forskningskilder - nåh nej, I skal ikke tro mig. I skal konstatere det ved selvsyn, når I læser denne kloge, velskrevne og vittige bog om det, der danner livsbetingelserne for det hylster, vi kalder vores legeme.

Vi kommer på en eventyrlig rejse begyndende med celleopbygningen til konstruktionen af det samlede menneske:

”… vi påbegyndte vores rejse gennem tiden som encellede dråber, der flød rundt i et lunt og lavvandet hav. Alt siden dengang har været en lang række interessante tilfældigheder, men også en herlig række af tilfældigheder, og det er den rejse, der fører os frem til en forståelse af vores beskyttelsesmekanismer - såvel ydre som indre, vores hjernefunktion, vores fordøjelsesproces, kredsløb og lungefunktion, vores forplantningssystem, sygdom og død.”

”Næsten alle pattedyr har omkring 800 millioner hjerteslag i sig… Mennesket er undtagelsen. Vi passerer 800 millioner hjerteslag i 25-årsalderen og fortsætter bare omtrent 50 år og 1,6 milliarder hjerteslag til.”

Vi kommer på en rejse fra de første forsøg på at forklare menneskets opbygning frem til i dag. Vi ser, hvilke uhyrligheder mennesker har skullet gennemgå for at tilfredsstille den nysgerrige forsker, og vi bliver sat ind i, hvordan gamle myter stadig har et stærkt tag i os:

”Takket være Linus Pauling er der den dag i dag mange mennesker, som tror, at det hjælper mod forkølelse at tage en masse C-vitamin. Det gør det ikke.”

Bogen bliver ikke mindre interessant af, at den er spækket med anekdoter om gamle og nyere forskere og med referencer til samtaler med respekterede forskere inden for specialområder af menneskekroppens funktioner. Vi ser, hvordan ophavsmænd til store revolutionerende opdagelser inden for feltet blev latterliggjort af kolleger i deres samtid, men også i nyere tid. Forskere er ikke altid så fordomsfri, som de gerne vil give indtryk af.

Og ja, det er absolut opsigtsvækkende at få konstateret, hvor lidt vi faktisk ved om de forskellige funktioner i vores krop, og i hvor høj grad det stadigvæk er gisninger, der styrer vores sundhedstiltag, fordi der ikke har været forskning på området.

Bogen er ikke hurtigt læst. Det skyldes ikke, at teksten er tør eller svært tilgængelig. Det skyldes, at bogen er så spækket med information, og det kræver pauser til eftertænksomhed.

Anbefalingen er: Læs bogen og bliv klog på din krop! Læs den og opdag, hvor lidt vi egentlig ved! Læs den, og hvis du ikke finder den spændende, relevant og oplysende, så er det ikke forfatterens skyld.

Jens Bydam, Sygeplejerske, cand.phil.

Når hunden er veganer

Hvorfor skal skoletasken være så tung?

Rikke Lindgaard
Hvorfor skal skoletasken være så tung? Et satirisk indblik i forældreskab
Byens Forlag 2020, 200 sider – 184,95 kr.

Jeg morede mig ganske fortrinligt over dette sur-søde indblik i moderne forældres diskussioner om deres børn, som bærer navne som Omega, Constantin, Frida Alvilda, Emmerick og Santana.

Jeg læste højt for min mand, som hurtigt med suk og grynten tilkendegav, at han ikke syntes, det var særlig morsomt at høre, hvad forældre diverterer hinanden med på ForældreIntra i indskolingen. Absurd er det i hvert fald. Overdrivelserne står i kø, når de engagerede og tydeligt velhavende mennesker diskuterer duksens rolle, indpakningen på fødselsdagsgaver, om gaven skal være hjemmelavet eller helst købes i Tiger, og om alle skal udfylde alle felter på Exel-arket med picnic-tapas for at deltage i en cykeltur i Hareskoven.

Og hvordan med picnic’en, skal den helst indeholde hummus eller pesto? Og hvilken familie kan anses for kvalificeret til at passe Hannibal i ferien? Hunden er, som sin familie, veganer. Derfor afslår ejeren tilbuddet om, at Hannibal kan passes i den kødspisende familie, der tilbyder at klare opgaven. Desuden har familien klinkegulv, hvilket er ubehageligt for Hannibal - så nej tak.

Bogens forfatter har tre børn, og jeg håber inderligt, at hun har digtet bogens indhold. Milde himmel, jeg er glad for, at mine børn udlevede deres barndom, mens der fandtes meddelelsesbøger.

Jette Bagh, fagredaktør, Sygeplejersken

Aldring har social slagside

Alle vil leve længe

Runar Bakken
Alle vil leve længere – men ingen vil blive gamle
Samfundslitteratur 2020, 230 sider – 209,95 kr. (vejl.)

Paradokset, som ligger i titlen, er en af de mange modsætninger, som gennemgås i denne bog om aldringens kompleksitet. Den illustreres af cases, nyeste forskning indenfor aldring og med referencer til Simone de Beauvoir, Foucault og Bourdieu.

En lærerig pointe er, at ingen får erfaring med at blive gammel, før man bliver gammel nok og afhængig af hjælp og støtte. Derfor er det primære budskab i bogen, at ældre menneskers erfaringer og oplevelser skal danne grundlag for sundhedsprofessionelles omsorgsarbejde i praksis.

Det politiske fokus på aktivitet i kombination med gode sundhedsvaner, som anses for at være den gyldne vej til succesfuld aldring, kritiseres, da denne standard for den sunde aldring har en væsentlig social slagside.

Gennemgående i bogen er opgøret mod forståelsen af, at alderdommen skal og kan forebygges. Aldringen er en naturlig proces i livet, og mange skal, om vi kan lide det eller ej, dø af alderdom, hvilket har konsekvenser for kroppen og helbredet.

En anbefalelsesværdig bog med mange kloge betragtninger om alderdommen, og om hvordan vi skal værne om den ældres integritet, dvs. også vaner og rutiner, der – som endnu et paradoks – nedbrydes, når vi kommer på plejehjem eller bliver afhængige og skilles fra den livsverden, vi selvstændigt har levet.

Helle Schnor, sygeplejerske, ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup

Klinisk ledelse på den gode måde - med enkelte svagheder

At lede sygepleje

Dorte Samson Eldrup & Tine Glasscock (Red.)
At lede sygepleje – sygeplejerskens virksomhedsområde
Gads Forlag 2019, 360 sider - 349 kr.

Bogen er et væsentligt bidrag til det grundlæggende stof inden for organisation og ledelse på sygeplejerskeuddannelsen. Der er tale om en revideret og opdateret udgave, som består af 15 kapitler, der omhandler klinisk lederskab set fra et politisk, organisatorisk og interpersonelt perspektiv. Forfatterne formidler stoffet på en pædagogisk måde med brug af cases, studiespørgsmål, tegninger og modeller. Det er tydeligt, at redaktørerne har arbejdet med alignment og stigende kompleksitet.

Først introducerer bogen begrebet klinisk lederskab og sundhedsvæsenets organisering. Så præsenterer den klinisk lederskab set fra et sygeplejerskeperspektiv, hvor fokus er på at lede andre og sig selv (selvledelse). I den del er der nedslag på rammer for samarbejde, sygeplejeprofession, autorisation, delegation og plejeformer.

I kapitel 7-15 præsenterer bogen klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen på tværs af fag og sektorer med afsæt i evidensbaseret praksis, organisatorisk samarbejde samt kvalitetsudvikling og patientsikkerhed.

En svaghed i bogen er det lange og sprogligt tunge indledende kapitel til klinisk lederskab. Her virker det, som om forfatteren skriver mere til undervisere end studerende. Det er ærgerligt. En anden svaghed er, at 12 ud af 16 cases koncentrerer sig om det kliniske lederskab på hospital.

Jeg vil fremhæve kapitel 3 og 5 som særligt pædagogiske for studerende og nyuddannede sygeplejersker. Gennem en afdelingssygeplejerske og en erfaren sygeplejerskes øjne viser disse kapitler, hvordan godt klinisk lederskab varetages i komplekse situationer med mange samarbejdspartnere og tidspres.

Forfatterne giver et realistisk og konkret indblik i, hvor vanskeligt det er at udøve klinisk lederskab i en hektisk hverdag med forskellige politiske og organisatoriske dagsordener. De viser også, hvordan klinisk ledelse kan varetages på den gode måde i dette krydspres.

Lotte Evron, lektor, sygeplejerske, ph.d., Københavns Professionshøjskole
                                                        

Kort nyt om bøger v/ Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør Sygeplejersken og Fag&Forskning

 

Marina Fauerholdt
Barberbladstræet
Mellemgaard 2020, 423 sider – 289,95 (vejl.)
En bog der indeholder erindringer om seksuelt misbrug i den tidlige barndom og de deraf afledte uhyrligheder og vanskelige livsvilkår. Talrige flytninger som lille, kontakt med psykiatrien, selvskade, diagnosen skizofreni, voldsom overvægt, fedmeoperation, og hen imod slutningen af bogen – kærlighed. Marina Fauerholdt kommer igennem, men naturligvis ikke uden alvorlige ar, både på sjælen og på underarmene. En grum fortælling, der over mange sider skildrer et liv, der trods alle odds ender med at give skribenten følelsen af at være normal og have et liv, hvor alle dage er gode dage.

 

Suzi Elena Apelgren
Dagbog fra Sarajevo
Forlaget Klithedegården 2020, 300 sider - 299,95 kr.
Kritikken er til at tage og føle på i denne dagbog, skrevet af en dansk sygeplejerske, som har været udsendt til Balkan i fire måneder i perioden 1992-1993 som en del af UNHCR’s fredsbevarende styrker. Hun er i dag præget af posttraumatisk stress (PTSD) og finder ikke, at de danske myndigheder på nogen måde var rustet til at tage imod de veteraner, som kom tilbage fra Balkan.
Bogen falder i to dele: Første del fortæller om udsendelsen og hverdagen under krigen. Anden del omhandler livet efter krigen med tilbageblik til direkte krigshandlinger. Her beskrives, hvordan de voldsomme hændelser i Bosnien har påvirket ikke blot forfatteren, men også de kammerater, hun var udsendt med. F.eks. følelsen af tomhed, pludselig vrede, irritabilitet og manglende glæde.
I dag er der anderledes fokus på, hvordan veteraner agerer efter ophold i et af verdens brændpunkter. Soldaterne og sygeplejersken, som var udsendt i starten af 90’erne har vist vej til systematisk rehabilitering gennem store personlige omkostninger. 

 

Bibliotek for læger
Tidsskrift for sundhedens historie, kultur og etik
Juni 2020/212. årgang
Sommernummeret af det gamle bibliotek er udkommet. Undertitlen lyder ”Corona. Lille organisme, store konsekvenser”. Konsekvenserne bliver belyst i de første 12 artikler. Tre af dem er skrevet ”Af chefredaktøren”, som der står. Der er interview med Søren Brostrøm, som besvarer fem spørgsmål haiku-kort, der er en sammenligning med den store koleraepidemi i 1853 ved en historiker, filosofisk stuegang om kroppen, en artikel om poliotiden, et digt af Klaus Høeck med den sigende titel ”Corona” og en artikel om Coronakunst, der består af lydkunstværker. Det interessante ved tidsskriftet er bl.a., at egen faggruppe ikke nødvendigvis får længst taletid. Tilværelsen rummer også kunst, filosofi og kultur, og det afspejles. Et lille tema om grønlandsk psykiatri og arktisk aldring slutter sommerudgaven på bedste vis.