Læserbrev: Vær også opmærksom på andre kulturers metaforer

Kommentar til artiklen ”Brug af metaforer letter samtalen om det svære”, Fag&Forskning 2/2020.

I Dorte Lund-Jacobsens ovennævnte artikel påpeges bl.a., at sundhedspersonale kan opnå bedre kommunikation og dermed et bedre samarbejde om behandling, pleje, genoptræning og håndtering af livet med sygdom, hvis de er opmærksomme på patienters brug af metaforer.

Sprogbrug og metaforer er uden tvivl yderst vigtige elementer, når det kommer til kommunikation, sygdomsforståelse og identitet. De er dog mindst lige så vigtige, når det kommer til symptombeskrivelser, som er essentielle for diagnostik og behandlingsbeslutninger.

Mange drager en skarp grænse mellem klinisk sygehistorie på den ene side og sygdomsnarrativer på den anden side, hvor den narrative proces anses som kreativ og skabende, mens den kliniske sygehistorie er en objektiv og nøgtern redegørelse for symptomer og undersøgelser.

Denne adskillelse er dog noget arbitrær, eftersom den kliniske sygehistorie indbefatter sprogbrug, og store dele af vores sprog er metaforisk funderet og således kreativ af natur (Lakoff G., Johnson M. Metaphors we live by. Chicago: University of Chicago Press; 2003).

Smertepatienter bliver ofte tilbudt forskellige adjektiver til at beskrive deres smerter. Det er typisk ord som stikkende, prikkende og jagende, som passer ind i den vestlige tradition, hvor vi objektiviserer smerte som en enhed uafhængig af individet (Bourke J. The story of pain. Oxford: Oxford University Press; 2014).

Som Dorte Lund-Jacobsen påpeger, så tager vores sproglige univers ofte udgangspunkt i vores kultur. Latinamerikanere i Nordamerika skelner f.eks. mellem en hovedpine (dolor de cabeza) og en hjernepine (dolor de cerebro).

Eftersom Danmark er et multikulturelt samfund, vil vi givetvis møde patienter, hvis sproglige univers har rødder i en anden kultur end den danske, hvorfor det er vigtigt at følge deres metaforer til dørs, når vi møder dem, og dermed udvide vores diagnostiske værktøjskasse.