Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerske fyret for at snage i journaler

Sygeplejersken 2020 nr. 9, s. 14

Af:

Kristine Jul Andersen, journalist

En sygeplejerske har gennem flere år lavet uberettigede opslag i patientjournaler, der tilhørte kolleger, bekendtskaber, børn, kendte personer og fremtrædende politikere.

I alt 336 opslag fordelt på 215 journaler. Det skriver Jyllands-Posten.

De uberettigede opslag blev fanget af et nyt IT-system, der blev sat op i efteråret. Sygeplejersken blev derefter bortvist og fyret fra sit job på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital tilbage i januar.

Region Hovedstaden vil kontakte alle borgere, der er blevet udsat for uberettigede opslag, og sagen er meldt til politiet og Datatilsynet.