Læserbev: Overser vi det kollegiale fællesskabs betydning for nyuddannede?

Med intentioner om at lette overgangen ind i faget for nyuddannede sygeplejersker har vi gennem flere år i klinisk praksis fokuseret på de nyuddannedes kliniske færdigheder via introduktionsprogrammer og mentorordninger.

Men spørgsmålet er, om vi som faggruppe i indsatsen for at minimere praksischok overser noget?

Det er ikke nogen ny debat, at overgangen ind i faget er udfordrende for mange sygeplejersker, hvilket bekræftes af en mindre undersøgelse foretaget af ovenstående.

Undersøgelsen peger på, at nyuddannede sygeplejersker – i bestræbelserne på at blive anerkendt og en del af det kollegiale fællesskab – varetager opgaver, som de ikke føler sig kompetente til.

De nyuddannede er tilbageholdende med at stille udfordrende og reflekterende spørgsmål i hverdagens travlhed, da de frygter at blive betragtet som en byrde.

At aflaste og løfte byrden på lige fod med de erfarne sygeplejersker anses som et succeskriterium, og i bestræbelserne herpå går de nyuddannede på kompromis med egen læring.

Undersøgelsen peger således på, at anerkendelse og dét at være en del af fællesskabet er væsentlige elementer, som vi bør have for øje, når vi modtager og oplærer nyuddannede sygeplejersker på lige fod med oplæring i de kliniske færdigheder.

Vi er ikke uenige i, at der er behov for introduktionsprogrammer og mentorordninger, men vi foreslår, at vi som faggruppe retter blikket mod afdelingernes kultur og ser på, hvilke værdier, der vægtes i modtagelse og oplæring af de nyuddannede sygeplejersker.

På baggrund af vores undersøgelse ser vi et stort potentiale i at fokusere på afdelingens kultur og det kollegiale fællesskabs betydning i modtagelse af de nyuddannede.

Især i en tid hvor vi mangler sygeplejersker, og hvor fremtiden spår om yderligere sygeplejemangel

Camilla F. Poulsen, Tina M. Siersbæk og Vibeke J. Morrison er sygeplejersker og stud.cur., Aarhus Universitet