Sygeplejerskernes år på godt og ondt

Vi skriver januar 2020. Der er dækket op til sygeplejerskernes år.

Festtalerne er så småt på plads, og kalenderen er godt fyldt med begivenheder, der skal hylde og cementere sygeplejerskernes vigtige rolle i ikke kun det danske, men i sundhedsvæsener verden over. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO havde udråbt året til Year of the Nurse and Midwife, og det skulle også markeres i Danmark.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen tænker et års tid tilbage: 

”Vi skulle også have afholdt kongres og fejret SSN’s (Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden) 100-års jubilæum. Vi havde virkelig glædet os til alle de her begivenheder, som skulle sætte sygeplejersker og faget på dagsordenen på mange forskellige måder.” 

Festlighederne skulle for alvor skydes i gang i april, hvor WHO udgav rapporten ’State of the World’s Nursing 2020’. 

”I forbindelse med offentliggørelsen sagde WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom bl.a., at rapporten stadfæster, at sygeplejersker er rygraden i sundhedsvæsenet. Jeg havde håbet, at vi hen over foråret kunne have fået nogle konstruktive diskussioner med politikerne om nogle af rapportens anbefalinger. Men de kom aldrig rigtigt i spil, da hverdagens alvor kom til at overskygge dem,” siger Grete Christensen.

Corona over alt

For 2020 blev som bekendt komplet anderledes end forventet.

Hvor nytårsinterviewet med Grete Christensen sidste år berørte politiske mærkesager som uligeløn, 1.000 flere sygeplejersker og en kommende psykiatriplan, har fællesnævneren for næsten alt, hvad Grete Christensen og Dansk Sygeplejeråd har beskæftiget sig med dette år, været et ord på seks bogstaver: corona.  

”Det hele har mere eller mindre handlet om corona-pandemien og de forandringer, den har medført for os alle – måden vi arbejder på og vores relationer til hinanden. Og covid-19 har jo om noget fået omgivelsernes øjne op for, hvor centrale, dygtige og omstillingsparate sygeplejersker er, men ikke uden omkostninger,” siger hun og fortsætter: 

”Jeg er utroligt ked af, at mange sygeplejersker især i foråret, men også nu oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad er blevet taget med på råd om, hvordan de bedst kan løse de mange nye opgaver. Vi skulle ikke langt ind i pandemien, før en del sygeplejersker blev udfordret især på deres frivillighed.”

Normalt melder sygeplejersker sig og stiller sig frivilligt til rådighed, når der er behov for det, understreger hun.

Men den frivillighed blev pludselig misbrugt mange steder, og sygeplejerskernes arbejds- og privatliv kunne ikke hænge sammen:

”Mange sygeplejersker havde også svært ved fagligt at stå på mål for de opgaver, de skulle løse. Det var både bekymrende og trist. Vi ser samme udvikling mange steder i øjeblikket, og det adresserer vi både centralt og i kredsene,” siger Grete Christensen. 

To skridt frem og et tilbage

Da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned den 11. marts og beordrede alle på nær sygeplejersker og andre faggrupper i kritiske funktioner til at arbejde hjemmefra, begyndte en lang og endnu ikke afsluttet kamp for Dansk Sygeplejeråd for at sikre ordentlige og trygge arbejdsvilkår i arbejdet med en helt ny sygdom og patientkategori.

”Vi var meget i medierne og havde talrige møder med sundhedsmyndighederne for at udfordre dem på både antal og korrekt brug af værnemidler og test. Hver gang vi fik en ny retningslinje f.eks. om test eller garanti for, at der ville være værnemidler til alle, gik der en dag eller to, og så gjaldt det alligevel ikke alle medarbejdere, for nu var der mangel på værnemidler eller test. Det var hele tiden to skridt frem og et tilbage.”

Grete Christensen husker en følelse af afmagt på medlemmernes vegne som dog ikke tog fokus fra de vigtige dagsordener: 

”Jeg tænkte, at det kan simpelthen ikke være rigtigt det her. Jeg fik et hav af beskeder fra medlemmer, der var bange og utrygge og ikke syntes, det var i orden, at de skulle arbejde under de her arbejdsvilkår. Og det mente vi heller ikke i Dansk Sygeplejeråd, hverken i foråret eller nu,” siger hun og fortsætter:

”Vi har hele tiden holdt fast i, at der var og stadig er en stor samfundsopgave, der skal løses. Sygeplejerskerne skal pleje og behandle dem, der er smittede, og undgå, at de smitter andre. Og vi skal samtidig sikre ordentlige vilkår og rammer og passe på sygeplejerskerne og de andre i sundhedsvæsenet.”

Senfølger fylder stadig 

Grete Christensen husker også specifikt en aften i foråret, hvor hun blev ringet op af en af de store nyhedskanaler, der havde hørt om de 30-40 sygeplejersker, som var blevet smittet med covid-19 på Regionshospitalet Herning.

”Det var jo helt vildt og viste med al tydelighed, hvordan organiseringen af arbejdsopgaverne kunne bidrage til enten at sprede eller forebygge smitten. I det her konkrete tilfælde gik det helt galt. Medarbejderne blev flyttet rundt på mange forskellige afdelinger, hvilket førte til, at mange blev smittet. Den dag i dag er mange desværre stadig hårdt ramt og har senfølger af covid-19. Det blev den næste store dagsorden, vi kastede os over.”

Grete Christensen efterlyste tidligt en national handleplan, som skulle sikre ensartet udredning og behandling til alle med senfølger efter covid-19. 

”Alle med senfølger skal have samme muligheder og rettigheder, uanset om de bor i Gedser, Skagen eller København. Og her er der stadig meget at kæmpe for,” siger sygeplejerskernes formand velvidende, at Sundhedsstyrelsen i november udgav en række anbefalinger til organisering af aktører og faglige indsatser i forbindelse med senfølger efter covid-19, som Dansk Sygepleje Selskab har været med til at udarbejde. 

Lønnen er for lav

Grete Christensen kan dog heller ikke lade være med at dvæle lidt ved, hvordan covid-19 har sat spotlight på sygeplejerskernes mange kompetencer. 

”Vi møder dyb respekt fra omgivelserne: Læger, social- og sundhedsassistenter og andre i sundhedsvæsenet anerkender sygeplejerskernes vigtige rolle. Vi kunne ikke gøre vores arbejde uden de andre, men vi er vigtige for både behandlingskvaliteten og den sammenhæng, der er i og på tværs af regioner og kommuner,” siger hun.

Hun fremhæver bl.a., hvordan intensivsygeplejersker på 1-2 dage har formået at oplære kolleger uden specialuddannelse til at passe svært syge covid-19-patienter og være med til at redde liv.

Og hygiejnesygeplejersker og disciplinen infektionshygiejne er også steget voldsomt i værdi, hvilket får Grete Christensen til at drømme om, at Danmark igen får en specialuddannelse i infektionshygiejne. Og så tilføjer hun: 

”Det har været et gigantisk arbejde for alle sygeplejersker på alle mulige afdelinger, i kommunerne og almen praksis. Alle er gået foran og har taget en ekstra tørn. Det betyder igen, at det, som har været vores akilleshæl gennem rigtig mange år, står endnu mere klart for flere sygeplejersker: De får ikke den løn, de bør have.”

Med det citat skuer Grete Christensen ikke kun tilbage på 2020, men også frem mod 2021 og overenskomstforhandlingerne, som for alvor tager fart, når dette blad udkommer.

”De bliver hårde, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre sygeplejerskerne lønstigninger ved overenskomstbordet og samtidig arbejde for, at politikerne på Christiansborg tager sygeplejerskernes historiske lønefterslæb alvorligt.”