Sygeplejersken
Familien plejer muslimske ældre
Det er nærmest ”utænkeligt”, at ældre af arabisk-muslimsk herkomst kommer på plejehjem. Det fortæller Abir Mohamad Ismail, der har besøgt 16 familier med plejekrævende ældre.
Sygeplejersken 2021 nr. 10, s. 13
Af:
Jakob Lundsteen, journalist
- I alle 16 familier, som Abir Mohamad Ismail besøgte, fik et familiemedlem nogle timers løn om ugen fra kommunen for at passe den ældre. Ordningen hører under Servicelovens §94.
- Antallet af ældre borgere med indvandrerbaggrund i Danmark vil stige markant i løbet af de kommende årtier. I dag er cirka 27.400 af borgerne fra ikkevestlige lande over 65 år. Det tal forventes at være ca. 59.000 i 2030 og 99.500 i år 2040.
Kilde: VIVEs rapport ’Etniske minoritetsældre og selvudpegede hjælpere’. Læs den på vive.dk.
Læs også tema om ældre indvandrere i Sygeplejersken nr. 3/2019.
”Mange arabiske muslimer ser det som en både kulturel og religiøs pligt at yde pleje og omsorg for deres ældre familiemedlemmer. At benytte hjemmepleje eller plejehjem er nærmest utænkeligt hos de familier, jeg har besøgt.”
Det fortæller Abir Mohamad Ismail, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitets Afdeling for Antropologi.
I 13 måneder har hun været i felten som en del af et forskningsprojekt om ældreomsorg i familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund.
Det er lavet af forskere fra Aarhus Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Abir Mohamad Ismail har besøgt 16 arabisk-muslimske familier, som passer et plejekrævende ældre familiemedlem i eget hjem:
”De ældre, jeg besøgte, lider typisk af demens, kræft og andre kroniske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det løste man med detaljerede vagtplaner i familien, hvor der var en selvudpeget person, der har det primære plejeansvar. Men de fleste ønsker at deltage i omsorgen, også børnebørnene. Men der kan også godt opstå konflikter.”
Boede hos sin børn
Som en ganske typisk casefamilie har Abir Mohamad Ismail i tidsskriftet ’Contemporary Islam’ beskrevet pasningen af den 86-årige diabtes- og kræftsyge palæstinensiske Amne.
Hendes ene barn, Faten på 54 år, er den primære plejer og aflønnet af kommunen under servicelovens paragraf 94.
Men også Amnes øvrige børn ønskede at tage sig af moderen, der i en periode boede hos sine børn på skift.
Den model fungerede ikke så godt. Den 86-årige var meget krævende og kunne ikke komme overens med sine svigerdøtre.
Derfor besluttede Amnes børn, at de på skift boede hos deres mor og ikke omvendt.
Brug for mere viden
Abir Mohamad Ismails forskning er en del af et større projekt kaldet AISHA – Ageing Immigrant and Self-appointed Helper Arrangements.
Sygeplejerske Dorthe S. Nielsen er klinisk professor på Syddansk Universitet og forsker bl.a. i interkulturel sygepleje. Hun er begejstret for projektet:
”Det er megarelevant. Vi har ikke ret megen viden om den her gruppe af ældre, så forskningen rammer ned i et kæmpe hul og en udfordring,” siger Dorthe S. Nielsen til Videnskab.dk, der har skrevet en større artikel om Abir Mohamad Ismails familiestudie.
”Jeg tror, at det vil være lidt anderles med de næste generationer, der taler bedre dansk og er bedre integreret. Men jeg kan ikke forestille mig, at holdningen til at komme på plejehjem vil ændre sig.” ”Det at yde omsorg for sine ældre er med til at opretholde familien som en enhed,” siger Abir Mohamad Ismail til Sygeplejersken.