Anmeldelser

Nicklas Brendborg
Gopler ældes baglæns – Videnskabens svar på et længere liv
Grønningen 1, 325 sider – 299,95 kr.

Min latinlærer gav ikke karakter, men bogstaver som bedømmelse. DDD stod for dum, doven og dvask. Denne bog vil jeg give bedømmelsen FFF: forunderlig, finurlig og fornøjelig.

Forunderlig, fordi den giver anledning til beundring over forfatterens evne til formidling. Finurlig, fordi indholdet overrasker. Fornøjelig, fordi læsningen var forbundet med glæde.

Overraskende bedømmelse af en bog, der vil give svar på spørgsmålet: ”Hvordan får jeg et langt og sundt liv?” Et stort spørgsmål, der har beskæftiget menneskeheden i årtusinder.

Bogen er en sammenfatning af videnskabens resultater inddelt i tre hovedafsnit: 

Hovedafsnit 1 ’Del i naturens vidunder’: Her omtales aldringsrekorder og ulempen ved et evigt liv. 

Hovedafsnit 2 ’Forskernes opdagelser’: Her refereres litteratur om, hvorvidt det er muligt at forudsige ens alder, hvad slår dig ihjel eller forlænger dit liv. Andet end KRAM-faktorerne, som vi er så optaget af i sundhedsvæsnet.

Når man er højest, dør man f.eks. først! Det kapitel brød jeg mig ikke om, for jeg er højest i min familie med 186 cm. Min højde kan jo ikke ændres. Det sidste kapitel i det hoved-afsnit handler om Alzheimers sygdom.

Her fortælles spændende om det, man ved, og mest interessant, hvad man ikke ved om denne forfærdelige sygdom. 

Hovedafsnit 3 sammenfatter ’Gode råd’: Om ernæring, betydningen af at løbe langt, og at rygning ikke er godt for helbredet. 

Sidste kapitel handler om ’Meningen med livet’: At tro på sig selv, have gode relationer, undgå ensomhed. Forfatteren slutter: ”Det er vigtigt for mennesker at have en følelse af mening. De længst-levende mennesker engagerer sig i verden og fortsætter med at påtage sig opgaver hele livet.” 

Jeg blev inspireret til at tænke. Forholder det sig sådan, som forskerne siger, eller kunne der være andre årsager til resultaterne? I et af kapitlerne hedder det, ”at når mennesker tror på, at noget virker, har det en større effekt”. Her peges på det klinisk kontrollerede forsøg og placeboeffekten. 

Min mor på 86 år deltog i et forsøg med hjertemedicin. Hun blev hentet til kontrol hver tredje måned i to år efter en blodprop i hjertet. Taxaen kostede 600 kr. til hospitalet og det samme hjem.

Der var en sygeplejerske, som undersøgte hende og lyttede til hende. Hun fik det bedre, og da koden blev brudt, havde hun modtaget placebomedicin. Forsøget bestod reelt af mange elementer.

Der blev ofret penge på transport (du er værdifuld), en sygeplejerske undersøgte og lyttede til patienten og dennes bekymringer (så patienten) og så den sidste part, hvor en del af patienterne modtog ny medicin.

Reelt sammenligner forskerne effekten af to pakker: At se patienten sammenlignet med at se patienten suppleret med ny medicin. Når det nu i talrige forsøg er vist, at der er en positiv effekt af at se patienten, hvorfor er det at se patienten så ikke en grundydelse i sundhedsvæsnet?

Herefter kan der suppleres med medicin, operation m.m., når det er nødvendigt. Det er et af de spørgsmål, jeg ruger over efter at have læst denne spændende bog.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, professor, Center for Kliniske Retningslinjer, Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Tomas Sjödin
Lyden af stilhed
Kristeligt Dagblads Forlag 2021, 210 sider – 249,95 kr.

Tomas Sjödin er præst og forfatter. Jeg læste hans bog over et par glasklare forårsdage og endte i en tilstand af blid opløftethed.

Bogens dansende sprog og indhold vidner om en livligt talende forfatter med strejf af uro.

Det kan være svært at finde sin stilhed i tilværelsen. To minutters stilhed er grænseoverskridende for nogen. Adspredelsesdjævlen, The Phone, hjælper effektivt med at gemme psykisk og åndelig stilhed af vejen. 

Som Sjödin siger, bruger vi meget tid på at arrangere modlyde til stilheden.

Kultur giver modlyd, uro døves af modlyd. Ordstrømme vælter ud dobbelt så hurtigt som for 50 år siden, der lægges ingen små kapper af stilhed omkring udsagnene.

Tværtimod vokser omfanget af superlativer og fyldord om selv små, banale ting. 

Martin Lønnebo citeres for at sige, at stilhed er kommet til at stå for død og uhygge, mens lyd står for liv. Det er forkert, mener han. Stilhed og lyd er tvillinger. 

Man kan finde sin stilhed, og Sjödins måde er bøn.

Begrebet er nuanceret beskrevet og underbygget. Forfatteren er meget åben over for måden at bede på og fortæller frit om sine egne veje til at bruge bønnen hver dag.

Inspirerende for mig, måske lidt langt ude for andre. Men der er ingen undskyldning for at sige, ”jeg beder ikke, for jeg går ikke i kirke”. 

Faktisk fandt jeg selv min bøn. Den er privat.

Lillian Linius Larsen, sygeplejerske, SD, specialuddannet i psykiatrisk sygepleje