Skiftedag: "Mød mennesket, hvor mennesket er"

”Jeg var egentlig glad for mit tidligere arbejde. Men vi løb rigtig stærkt.

Jeg havde svært ved den dårlige samvittighed, der ramte mig hver gang, jeg skulle sige nej til en patient, når de spurgte om ekstra hjælp, eller når de bare havde brug for at snakke.

Så jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at finde et job med mere tid til at fordybe mig i den enkelte patient.

Og i job-annoncen herfra var der netop fokus på det – tid til den enkelte. Her er borgeren i centrum. Vi skal sikre et meningsfuldt liv for borgeren – ud fra deres perspektiv.

Så vi går meget op i at lytte til den enkelte persons behov.

Her på Skovvang er der forskellige afdelinger.

Sygeafdelingen er et skærmet tilbud, hvor man kan få et ophold med hjælp til at få ro, struktur, stabilitet i sin hverdag og evt. abstinensbehandling.

Vi har også en herbergsdel, hvor man kan komme fra gaden og sove, spise et måltid mad og få et bad. Og så er der Skovly.

Her er vi kun sundhedsfaglige medarbejdere, for der er mange borgere, som pga. deres misbrug får fysiske lidelser som dårligt reguleret diabetes og leversygdomme.

Borgerne bor her permanent. Og de må gerne have et misbrug af alkohol eller stoffer. Det skal man lige vænne sig til. Det går jo lidt imod den måde, vi normalt tænker på i behandlingsverdenen.

Men som Søren Kierkegaard sagde, så skal man møde mennesket der, hvor mennesket er. Er det her for min eller hans skyld? Det spørger jeg tit mig selv om.

Som koordinator står jeg med vagtplanlægning, overblik over borgerne og over den daglige gang.

Og så er jeg bindeled mellem leder og ansatte.

Jeg er også på gulvet, og den kombination trives jeg godt i. Inden jeg søgte, var jeg i tvivl om, om jeg i et job inden for socialområdet ville få de praktiske sygeplejeopgaver i hænderne.

Men jeg er den eneste sygeplejerske i Skovly, så jeg laver alt lige fra kateterskifte og sårpleje til injektioner og medicinhåndtering.

Jeg varetager også kontakten til socialrådgiver, sygehus og egen læge, idet jeg sørger for, at de her vigtige aftaler nu også bliver til noget. 

Det kan godt være hårdt, fordi man gentagende gange ser, hvordan borgerne kan blive svigtet lidt af samfundet. Hvis de f.eks. ikke møder op til lægetiden, så accepterer man tit bare det. 

Så her arbejder jeg meget på at finde alternative løsninger.

Måske kan vi sende et billede eller få lægen forbi Skovly. For hvis ikke de bliver tilset af lægen, kan der opstå alvorlige komplikationer.

Selvom det kan være svært at se på, hvor udfordrende det her møde mellem behandlingssystemet og borgere kan være, så giver det mig også blod på tanden.

Jeg får endnu mere lyst til at være de socialt udsatte borgeres advokat og hjælpe dem med det, de ikke selv magter.”