Hørt: Jeg sender en flaskepost fra de syges rige

“Jeg har skrevet en flaskepost fra de syges rige”.

Sådan lød ordene på sygeplejerske Kirsten Bühlers Facebook-side den dag, hun delte sit debatindlæg i Altinget 'Den barmhjertige samaritaner er udmattet, slidt, desillusioneret og vred’. 

Debatindlægget, eller flaskeposten, som hun kalder det, er blevet delt over 300 gange fra Dansk Sygeplejeråds Facebook-side.

Det handler om den sorg, vrede og afmagt, som hun og andre sygeplejekolleger mærker på egen krop i denne tid.

En tid, hvor sygeplejerskers løn og arbejdsforhold i den grad er oppe at vende, og hvor en lang strejke på et splitsekund blev fløjtet af med et indgreb fra regeringen - uden udsigt til bedre løn eller arbejdsvilkår.

“Jeg kunne mærke på mine kolleger, at mange var frustrerede og følte en sorg, vrede og en afmagt over ikke at blive hørt. Vi hospicesygeplejersker kunne ikke strejke, men vi er også underlagt den øgede optimering, hvor alt skal gå så stærkt, at vi bliver udmattede, slidte og trætte. Og i sidste ende kan det påvirke patientforløbene,” siger Kirsten Bühler, der har været i sygeplejefaget i snart 20 år - de sidste 10 år på hospice.

Det undrer hende, at sygeplejerskers ord ikke gør mere indtryk på befolkningen og beslutningstagerne. 

“Det er os, der står midt i den virkelighed, der rammer os alle før eller siden i de syges rige: Afmagt, smerte, funktionstab, lidelse og død. Indsigt og magt er blevet adskilt i vores samfund. Og det ser jeg som et demokratisk problem.”

Hvor er de kristne værdier?

Kirsten Bühler er frustreret over, at de kristne kerneværdier som næstekærlighed, lighed og barmhjertighed, som sygeplejen oprindeligt bygger på, er svære at få øje på i dag.

Hun har de sidste år oplevet at modtage patienter, der kommer fra et accelererende fokus på undersøgelser og aktiv behandling i hospitalsverdenen - et fokus, som kan ende med at true centrale hospicedyder som ro og nærvær og et fokus på lindring, væren, stjernestunder og afrunding af livet. 

“Vi står i stigende grad med patienter og pårørende, der aldrig falder til ro, og hvor døden kommer som en uvelkommen overraskelse. Det medfører ofte komplicerede sorgforløb, når afdøde er bisat,” siger Kirsten Bühler.

Hun ville ønske, at de oplevelser af den sidste tid kom mere frem i debatten.

“Den afdøde har ikke en stemme længere. Men det har vi hospicesygeplejersker. Og her må jeg bare sige, at den verserende debat er skæv, når den mest af alt handler om sygeplejerskernes lønsedler. Debat om løn er vigtigt. Men det er også vigtigt, at vi har nogle rammer, som vi kan være sygeplejersker i, hvor vi kan holde fast i værdier som næstekærlighed, lighed og barmhjertighed, så vi i sidste ende får skabt gode patientforløb. Jeg savner den her åndelige dybde, som faget bunder i. Og den debat kommer ikke nok frem i lyset,” siger hun og tilføjer:

“Derfor sender jeg en flaskepost fra de syges rige. Så håber jeg, at nogen samler den flaskepost op.”