Sygeplejersken
1.200
Omtrent så mange læger har skrevet under på, at de støtter sygeplejerskernes kamp for ligeløn og bedre arbejdsvilkår.
Sygeplejersken 2021 nr. 14, s. 9
Omtrent så mange læger har skrevet under på, at de støtter sygeplejerskernes kamp for ligeløn og bedre arbejdsvilkår.
De tre læger og initiativtagere, Thøger Krogh, Frank Mortensen og Ulrich Fredberg, afleverede 1. december underskrifterne til regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), og formand for Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland, Anja Laursen.
Lægerne kræver, at der hurtigst muligt kommer gang i nye forhandlinger med nye forhandlere, så det, initiativtagerne kalder den gordiske knude, kan løsnes, og sundhedsvæsenet bringes på fode igen.
De mener, at det voksende problem blandt sygeplejerskerne og andre kvindefag i sundhedsvæsenet slet ikke har fået den nødvendige opmærksomhed, og de kritiserer det, de kalder den arrogante håndtering fra forhandlerne, som lægerne mener kan give store problemer for sundhedsvæsenet i de kommende år.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.