Hørt: "Hvad ville du vælge, Mette Frederiksen?"

”Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats – igen.” 

Sådan lød appellen fra statsminister Mette Frederiksen (S) til landets sygeplejersker på et pressemøde den 8. november.

Men at yde noget ekstra er hverdagskost allerede, siger sygeplejerske Sofie Rosenørn Wolsgaard.

Hverken frokost eller tid til at se sine kollegaer i øjnene bliver nået i løbet af en dag, hvor personalet prøver blot at nå at færdiggøre deres arbejdsopgaver. 

”Jeg har været i et stadie af stress i de otte timer, jeg har været på arbejde, uden at jeg har haft tid til at puste ud,” fortæller Sofie Rosenørn Wolsgaard i Politiken om sin hverdag på Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og påpeger, at politikerne gerne ytrer sig om, hvad der sker på hospitalerne, til trods for at de ikke kender til de egentlige tilstande.

Hun kan derfor ikke forstå, at de bare kan træffe beslutninger om, at sygeplejesker skal arbejde ekstra.

Statsministeren med på vagt

Sofie Rosenørn Wolsgaard vil gerne vide, hvad Mette Frederiksen ville gøre, når flere patienter har brug for hjælp, men man som sygeplejerske har for lidt tid og ikke kan være to steder på én gang:

"Vil du sidde med hende, der græder, fordi hun er døende og er i kæmpe krise, eller vil du gå ind til ham, der har ligget en time i sin egen afføring? Hvem går du ind til, når du kun er dig selv, og du ikke kan spørge andre om hjælp, fordi de har deres egne patienter? Det er et valg, jeg står i hver dag, og det er det, du beder mig om, så jeg forventer, at du kan vurdere, hvordan man klarer de situationer."

Hvis Sofie Rosenørn Wolsgaard fik muligheden, ville hun invitere Mette Frederiksen med på en vagt, for hun tror ikke, at hun er klar over, hvad for en situation hun og landets øvrige sygeplejersker står i.

Og så ville hun spørge, hvad hun ville gøre, hvis hun stod i de etiske dilemmaer, som sygeplejersker gør.

Helte får ikke løn

”Vi har travlt, så derfor kan vi ikke yde den sygepleje, vi burde. Men jeg vil gerne sætte streg under, at det aldrig har været fordi, vi ikke kan, det er fordi, vi ikke får lov. Systemet tillader det ikke,” forklarer Sofie Rosenørn Wolsgaard.

For at kunne få lov til at udføre sit arbejde, beder Sofie Rosenørn Wolsgaard nu Mette Frederiksen og hendes kollegaer om at trække i arbejdstøjet. Hun forstår godt, at det ikke er ”bare lige”, men sundhedsvæsenet hænger ikke sammen, og det kræver politisk handling.

”Sygeplejersker bliver beskrevet som helte. Men helte får ikke løn. Så der er en implicit forventning om, at vi er skabt til at ofre os for vores erhverv, og derfor ikke skal kompenseres for det. Jeg er sygeplejerske, og jeg går på arbejde. Det er et job, og det kræver en ordentlig løn,” siger Sofie Rosenørn Wolsgaard og understreger igen:

”Politikerne skal gøre deres arbejde, før jeg kan gøre mit.”