Hørt: “Skærmtid kan ikke erstatte leg”

“Jeg har været sundhedsplejerske i 16 år og har i alle årene haft skolerne som mit arbejdsfelt. Så jeg vil mene, jeg har min faglighed og erfaring med mig, når jeg siger, at jeg er oprigtig bekymret. I den seneste nedlukning har vi set velfungerende børn, der normalt trives godt i skolen, som pludselig ikke sover om natten og viser tegn på ensomhed, lavt selvværd, stress, angst og tvangshandlinger,” siger sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen og tilføjer: 

“Den tvungne hjemmeskoling har sat sine tydelige spor. Og det hænger bl.a. sammen med, at mange børn ikke har set andre børn de seneste måneder.”

For nyligt var hun at finde på Politikens debatsider, hvor hun berettede om hjemmeskolens konsekvenser for skolebørnene. Hun arbejder som spædbarns- og skolesundhedsplejerske i Københavns Kommune, men understreger, at de mentale problemer viser sig vidt og bredt blandt skolebørn. 

Hun har set de mentale udfordringer ved den obligatoriske screening af 0. klasser, og forældre har ringet og spurgt hende til råds om alt fra et barn, der pludselig er begyndt at have voldsomme mareridt, til et andet barn, der har fået mange flere tics. 

”Jeg ser pludselig en stigning i børn med mentale problemer. Også hos børn, vi normalt ikke hører fra.”

For ensporet debat

Til forskel fra forårets nedlukning har Christiansborg denne gang ikke opfordret nok til at finde et par legekammerater. Og det er en stor fejl, mener hun.

”Debatten har været ensporet og kun handlet om, at folk ikke må dø af corona. Og det kan jeg da ikke være imod. Men da alt lukkede ned, og børnene igen sad bag skærmene, var der denne gang ikke nok fokus på, hvad en nedlukning har af mentale konsekvenser,” siger hun og fortsætter:

”Ved første nedlukning blev vi opfordret til, at børnene havde social kontakt med et par venner. Men den opfordring var fraværende denne gang.” 

Ikke nok at lege med søskende

Hun understreger, at hele normalitetsbegrebet bliver udfordret, når ikke vi står op og skal i skole, på arbejde og alt det andet, som vi plejer. Og mange børn har kun haft far, mor og måske en søster eller bror at lege med. Men det er ikke nok:

”For vi ved, at hvis børn skal udvikle sig og blive klogere på sig selv, skal de have nogle børn på samme alder at spejle sig i.”

Og det er heller ikke nok at game med vennerne eller lege sammen over FaceTime:

”Skærmtid med vennerne kan ikke erstatte leg med andre børn. Det er gennem fysisk leg, hvor de rører ved hinanden, giver krammere og skændes, at børn lærer de sociale spilleregler.”

Hvis der kommer nedlukning igen, så har hun en klar opfordring:

”Alle børn bør have små legegrupper.”