Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvem tager Kirsten Stallknecht Prisen 2021?

Hvem er den velargumenterende og modige sygeplejerske, som har sat en faglig dagsorden for kolleger eller patienter?

Sygeplejersken 2021 nr. 3, s. 12

Af:

Jette Bagh, fagredaktør

KS prisen 2021Hvis du eller I har en sygeplejerske i tankerne, som har fået betydning ved at bruge sin grundlovssikrede ytringsfrihed til at gøre opmærksom på faglige problemer eller udfordringer, så nominer sygeplejersken til Kirsten Stallknecht Prisen 2021.

Prisen kan tildeles en dansk sygeplejerske, som opfylder følgende kriterier:

  • Sygeplejersken har inden for de sidste to år benyttet sin ytringsfrihed til at markere sig i den offentlige debat om sygeplejefaglige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger med det formål at forbedre de sundhedsmæssige vilkår for særlige patient- eller befolkningsgrupper eller sygeplejerskers arbejdsmiljø. 
  • Sygeplejersken kan have benyttet sin ytringsfrihed i radio, tv, i landsdækkende eller lokale dagblade, i fagbladet Sygeplejersken eller på sociale medier.

Det er ikke tilstrækkeligt, at den nominerede sygeplejerske er engageret og fagligt ajour i hverdagen eller er en dygtig tillidskvinde eller -mand.

Nominering

Alle sygeplejersker, som er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, kan nominere en sygeplejerske til prisen. Nomineringen er skriftlig og skal indeholde:

  • Navn, adresse, medlemsnummer, mobilnummer og e-mail på den sygeplejerske, der nomineres. Fortæl gerne om han eller hun kender til nomineringen.
  • En detaljeret begrundelse for, hvorfor sygeplejersken er en værdig modtager af Kirsten Stallknecht Prisen. Der skal vedlægges dokumentation/bilag i form af avisudklip, debat eller lignende. Et link er ikke tilstrækkeligt.
  • Nomineringen må fylde maksimalt en A4-side og skal være skrevet på computer. 

Husk at tilføje følgende oplysninger:

  • Navn, adresse, medlemsnummer, mobilnummer og e-mail på den eller de sygeplejersker, som nominerer.

Indsendelse

Nomineringer til prisen skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 7. april 2021.

Nomineringen skal sendes til redaktionen@dsr.dk eller til Redaktionen Sygeplejersken, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K. Mærk kuverten ”Kirsten Stallknecht Prisen” i nederste venstre hjørne.

Læs mere i Sygeplejersken nr. 2/2021 - bl.a. med omtale af alle tidligere prismodtagere