Skiftedag: "Hvert barn er unikt"

”Jeg var glad for at arbejde med børnene og forældrene på børneafdelingen på Herlev Hospital.

Men til sidst var jeg meget påvirket af de pressede arbejdsvilkår.

Der var meget ofte ikke hænder nok.

Og det var stressende og utilfredsstillende. Jeg kunne heller ikke blive ved med at holde til de skiftende vagter og en del omlægninger af vagter – oven i et arbejdsmiljø, hvor der ofte ikke var tilstrækkelig tid til børnene og deres forældre.

Dette samtidig med, at der skulle gives medicin, og der var stuegang og mange andre arbejdsopgaver.

Så da jeg så stillingen på ambulatoriet i Afdeling for Vækst og Reproduktion her på Rigshospitalet, kunne jeg mærke, at tiden var inde til et jobskifte. 

Jeg elsker hele det sammenspil, der er mellem mig som sygeplejerske, barnet og forældrene.

Hvis du ikke har forældrenes tillid, kommer du ikke langt. Når først man har vundet barnets tillid, så har forældrene nemmere ved at åbne for et samarbejde.

Det betød også noget, at det var et job uden vagter om aftenen, i weekenden og på søndage og helligdage.

Her i ambulatoriet kommer der mænd med fertilitetsproblemer og testikelsygdomme.

Det er spændende at arbejde med den gruppe. Det er nyt for mig, og det samme er hele specialet, som er meget omfangsrigt.

Her kommer også børn og unge med vækst- og pubertetsforstyrrelser, med sjældne endokrine lidelser og transkønnede børn og unge under 18 år.

Jeg er med til at måle og veje børnene, udlevere medicin, give hormonindsprøjtninger samt oplære og vejlede børn og forældre i selv at give indsprøjtninger, f.eks. med væksthormon og kønshormon.

Når forældre skal stikke deres barn, kan det føles som et overgreb, fordi barnet måske stritter imod og spænder op i en flitsbue.

De synes selvfølgelig, det er hårdt at påføre deres barn smerte, så her handler det om at få vendt det til noget positivt.

Det er skønt, når samarbejdet lykkes. For det kommer i sidste ende barnet til gode. 

 Hvert barn er unikt og betydningsfuldt, uanset de udfordringer, de kan have. Vi skal til at søsætte livsstilssamtaler med vores børn og unge, hvor vi får mere tid til at tage hul på de lidt større spørgsmål.

For der er nogle ting og bekymringer, man ikke altid taler med forældrene om – f.eks. seksualitet, problemer i skolen, teenageproblemer og spørgsmål om køn og identitet.

Det er et utroligt spændende arbejde. Det er helt klart her, jeg skal være resten af min tid som sygeplejerske.”