Dansk hjælp til slidte slovakiske kolleger

Murene er afskallede, og der lugter hengemt, når man kommer ind på hospitalet.

Men så snart du træder ind på en afdeling, er det fagre nye verden. Topmoderne hospitalsudstyr, respiratorer og senge ud over det sædvanlige. 

Sådan beskriver anæstesisygeplejerske Hejdi Gamst-Jensen F. D. Roosevelt University Hospital i byen Banská Bystrica i Slovakiet.

Her tog hun den 12. marts ned sammen med fire danske intensiv- og anæstesisygeplejersker og tre læger for at hjælpe med at passe de covid-smittede intensivpatienter, der ligger i hver en ledig krog spredt på det store hospital. 

De danske læger og sygeplejersker meldte sig frivilligt til at arbejde der i 10 dage, da Beredskabsstyrelsen i Danmark efterspurgte coronahjælp til Slovakiet.

”Vi var på forhånd varslet om, at personalet var utrygge ved, at vi kom. De har været i gang i et år og har oplært mange sygeplejersker fra alle mulige afdelinger til at hjælpe. Og udsigten til at lære nye fremmede op var ikke tiltrækkende. Men vi har kun oplevet, at de har været meget imødekommende. Især dem, der kan engelsk,” siger Hejdi Gamst-Jensen. 

Hendes danske sygeplejerskekollega Paw Østergren Bak fortæller, at de slovakiske kolleger virker udmattede og trætte.

”Men det virker også som om, vi har givet dem en fornyet energi og nyt mod. Og de er meget interesseret i, hvordan vi gør tingene i Danmark,” siger han. 

Tilskuere til buglejevending

For det er langtfra den samme tilgang, de har til at passe patienterne, som i Danmark. En af de ting, som allerede på danskernes første vagt tiltrak opmærksomhed og nysgerrighed, var deres teknik i at lægge patienterne i bugleje.

”Patienterne ligger gerne i bugleje i 36 timer, fordi det er så besværligt at vende dem. De er 6-8 personaler til at vende en patient, hvor vi med vores teknik kan nøjes med tre. Så da vi på min første vagt modtog en patient i bugleje, havde vi tilskuere på, der gerne ville se, hvordan vi gjorde, både da vi vendte ham på ryggen og tilbage i bugleje,” fortæller Hejdi Gamst-Jensen.

En anden ting, der adskiller sig markant fra den danske tilgang til patienterne, er brugen af sovemedicin. 

”Patienterne er dybt sederede, og der er en stor skræk for at ekstubere dem. Det gør de først, når de har fået en negativ coronatest,” siger Paw Østergren Bak. 

De to sygeplejersker fortæller, at de slovakiske kollegers tilgang til sedation både er præget af manglen på intensivsygeplejersker og af, at en stor del af sygeplejerskerne er bange for at blive smittet med corona.

Derfor ekstuberes patienterne rutinemæssigt ikke før de tester negative. Det betyder så også, at mange patienter ligger længere i respirator end nødvendigt.

”Så det er et dilemma. Men vi håber, at vi kan inspirere dem ved at vise, hvordan vi gør,” siger Paw Østergren Bak.

Skræmmende unge patienter

Det danske hold indgår i en gruppe med læger og sygeplejerske fra Belgien. Sammen har de fået deres egen intensivstue med tre patienter, som de står for at passe.

De er inddelt i tre hold på hver fire mand, der på skift tager 12-timersvagter. Og med tilknyttet frivillige tolke fra lokalsamfundet.

Hejdi Gamst-Jensen er på hold med Paw Østergren Bak, og de er begge overraskede over patienternes alder, som typisk er 10 år yngre, end dem de har været med til at passe i Danmark.

 ”Det er skræmmende, så unge patienterne er. Det tyder bare på, at de er meget selektive i, hvem der får tilbudt en intensivplads. Det er lidt tankevækkende,” siger Hejdi Gamst-Jensen.

På den første vagt havde de en del udskiftning i patienterne, men de efterfølgende dage har det været de samme. Heriblandt en fyr i 40’erne uden underliggende sygdomme. Paw Østergren Bak fortæller:

”Jeg håber, at vi kan få ham ekstuberet og sendt videre i løbet af ugen. Han har været vågen og giver udtryk for, at han er bange for at dø, og at han savner sin kone og børn. Vi har heldigvis haft de frivillige tolke til at hjælpe med at oversætte, så vi kunne berolige ham og indgyde håb. Fortælle ham, at vi nok skal få ham godt igennem det her forløb. Men det er lidt specielt, at det er en mand på ens egen alder.”