"Drop diskussion om akademisering"

L ad os diskutere kvalitet. For det er dér, vi har mulighed for at rykke os.” 

Giver man ordet til formand for Sygeplejestuderende Landssammenslutning, Julie Bjerg Jakobsen, starter hun med at sige, hun er ærgerlig. Ærgerlig over, at den aktuelle debat om sygeplejerskeuddannelsen fortrinsvis handler om, hvorvidt den er blevet for teoretisk. 

Hun vil meget hellere sparke debatten et andet sted hen. Hen mod et fokus på kvalitet.

”Kvalitet er dygtige sygeplejersker, der har ressourcerne til at tage os under vingerne og lære os sygeplejen i dybden,” pointerer Julie Bjerg Jakobsen.

”Kvalitet er bed-side learning. At sygeplejerskerne har tid til at gå med os, observere og give feedback. Kvalitet er de rum, der bliver skabt efterfølgende, hvor der er plads til opfølgende spørgsmål,” konstaterer Julie Bjerg Jakobsen. 

”Kvalitet er, når vi føler os som en del af et kollegialt fællesskab, for det hjælper os til at se os selv i sygeplejefaget og måske endda på den pågældende afdeling efter endt uddannelse,” understreger Julie Bjerg Jakobsen. 

Situationelle vejledninger giver et kick 

Og hun står ikke alene med det synspunkt. Sygeplejerske og lektor Mari Holen fra Roskilde Universitet var med sin forskerkollega Sine Lehn i perioden 2015-2019 følgeforsker på forskningsprojektet På Tværs. Et projekt der forskede i, hvordan fremtidens sygeplejersker får de nødvendige kliniske kompetencer. 

I projektets afsluttende rapport, der netop er blevet udgivet, er en af de centrale pointer, at dér hvor de studerende virkelig ”får et kick” – der hvor de bliver løftet fagligt og udvikler sig – er netop i de såkaldt situationelle vejledninger. 

”Altså dér hvor de studerende er med patienterne eller i medicinrummet, og hvor de kan stille alle spørgsmålene til undervisere eller vejledere, mens det hele sker foran dem,” forklarer Mari Holen.

Hvilke læringsmiljøer er givtige?

Hun mener, at det er for generaliserende at sige, at praktikkerne ikke er gode nok. Af de 40 studerende, som de fulgte i en fireårig periode, var der lige så mange, der var glade for deres praktik, som der var studerende, der var utilfredse. 

Praktikkerne er vidt forskellige, og det er metoderne også, forklarer Mari Holen, der fremfor at diskutere en mulig akademisering af sygeplejerskeuddannelsen hellere vil tale om, hvilke læringsmiljøer, der er givtige for de studerende.

”Det vi ser, er, at de studerende, der oplever at blive mødt og få den rette støtte i deres læringsforløb, orienterer sig efter det, de finder fagligt spændende. De der ikke gør, udvikler sig ud af sygeplejen,” forklarer Mari Holen. 

"Hvis du har oplevelsen af, at nogen bakker dig op, selvom du er på tynd is, så tør du udvikle dig”, siger Mari Holen, sygeplejerske og lektor på Roskilde Universitet.

Del af en præstationskultur 

Det kan dog være svært at få skabt den dialog og den relation til undervisere og vejledere, der gør, at det føles trygt nok at stille det væld af spørgsmål, man som oftest har som studerende, fortæller Julie Bjerg Jakobsen.  

For med et øget optag på sygeplejerskeuddannelserne, er der om muligt mere travlt i praktikkerne. Og når der ikke er fulgt flere kliniske vejledere med, er tiden knap. Besparelser på uddannelsesområdet har også taget tid væk fra vejledning, konstaterer Julie Bjerg Jakobsen. 

”Når vi så i forvejen er en del af en præstationskultur, hvor vi tror, vi skal kunne det hele, når vi kun lige er færdiguddannede, gør det kun usikkerheden større,” forklarer Julie Bjerg Jakobsen.

Opbakning på tynd is

Praksischokket var også noget, som følgeforskerne Mari Holen og Sine Lehn mødte hos de studerende, de fulgte i projektet På Tværs. Faktisk var angsten for ikke at være god nok, for at fejle, markant, fortæller forskerne. 

”Der er fortsat et arbejde i at fortælle de studerende, at det tager tid at blive en god sygeplejerske. Det er ikke noget, der er klaret på et oplæringsforløb, der indeholder tre nattevagter,” forklarer cand.mag. og ph.d. Sine Lehn. 

Hun kan dog omvendt godt forstå de studerende. For hvis man som nyuddannet ret hurtigt oplever at stå alene med ansvaret for en patient, der bliver dårlig på en nattevagt, så er det nemt at komme til den konklusion, at man ikke er god nok. 

”Det interessante spørgsmål her er jo: Hvorfor sættes studerende i den her situation?” pointerer Sine Lehn. 

Julie Bjerg Jakobsen, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning: "Kvalitet er dygtige sygeplejersker, der har ressourcerne til at tage os under vingerne og lære os sygeplejen i dybden”

Trivslen halter

Julie Bjerg Jakobsen ser frem til et Danmark, der stille og roligt åbner mere op. Den ekstraordinære situation har skabt et væld af andre udfordringer, og ligesom alle andre lider også de sygeplejerskestuderende under de nuværende vilkår.

”Vi har brug for at give trivslen et ryk opad. Den halter. Hvilket jo også er en barriere for at tage imod læring,” forklarer Julie Bjerg Jakobsen. 

Mari Holen peger på behovet for yderligere forskning i gode læringsmiljøer. Hvad der virker for de studerende, og hvordan man på den bedst mulige måde skaber læringsmiljøer, der udvikler en stærk fagidentitet. 

”Vores fund som følgeforskere viser dog tydeligt, at hvis du har oplevelsen af, at nogen bakker dig op, at nogen har din ryg, selvom du er på tynd is, så tør du udvikle dig,” konstaterer Mari Holen. 

Læs mere om resultaterne i forskningsprojektet På Tværs på www.regionh.dk – søg efter ‘PÅ TVÆRS’

Læs også: "Her er jeg ikke bare med på slæb"