Læserbrev: Covid-19 gav os et tiltrængt pusterum!

Vi har virkelig nydt at passe covid-patienter!

”Jamen, er det ikke hårdt?” spørger du så. Jo, det er meget hårdt at skulle iføre sig – og arbejde i – alle disse værnemidler. Men vi synes stadig, at det sidste år har været en fantastisk tid.

Og det lyder jo ganske anderledes end alt andet, man har hørt i pressen. Men det er sandt!

Vi er et medicinsk sengeafsnit i Herning, og vi har i lange perioder været omdannet til covid-afsnit.

Vi er vant til at passe svært komplekse, yderst plejetunge medicinske patienter, der typisk skal have hjælp til alt, og som lider af mange forskellige sygdomme.

Og vi er vant til at passe patienter i isolation. Enten pga. norovirus, influenza A og B, CPO, MRSA eller VRE.

Vi overlever kun pga. god ledelse, dedikerede sygeplejersker, høj faglighed, et godt arbejdsmiljø samt et godt samarbejde med øvrige faggrupper.

Men som noget helt nyt fik vi med covid-19 en normering, der svarede til de arbejdsopgaver, der skulle løses. Så det var en dejlig tid.

En tid, hvor ingen gik grædende hjem efter endt vagt!

Så det er ikke os, der har passet covid-patienterne på sengeafsnittene, det har været hårdest for. Det er dem, der har passet vores medicinske patienter.

For normeringerne til denne patientgruppe halter i den grad efter, fordi de hverken politisk eller mediemæssigt får den nødvendige bevågenhed.

Det kan undre, hvorfor nogle diagnoser udløser højere normeringer end andre. En patient er vel en patient, og de fortjener vel alle præcis den omsorg og pleje, der er påkrævet i den enkelte situation?

For selvom vores patienter er gamle, forvirrede, misbrugende, svært syge, besværlige, komplekse og arbejdstunge, så elsker vi dem. Ubetinget.

Og de fortjener de samme gode forhold som alle andre patienter!

Ulla Kloster Pedersen er sygeplejerske med specialfunktion, SD, MKS, Medicinsk Sengeafsnit, Regionshospitalet Herning