Sygeplejersken
Sygeplejerske ramt af blodpropper efter vaccine: "Jeg har stadig tiltro til systemet"
”Det er den eneste måde, vi kan bekæmpe pandemien,” siger hun
Sygeplejersken 2021 nr. 5, s. 11
Af:
Lotte Havemann, journalist
Først endnu to uger senere blev det konstateret, at Tina Sylvester Rohmann havde flere blodpropper nederst i sin ene lunge.
I dag har hun det bedre, men bliver stadig let forpustet.
På trods af sit sygdomsforløb har hun stadig tiltro til systemet. I Fyens Stiftstidende og på TV2 Fyn opfordrer hun befolkningen til også at have tillid til sundhedsvæsenet og beslutningen om at fravælge AstraZeneca-vaccinen.
Tina Sylvester Rohmann skal vaccineres igen, når hun bliver tilbudt det. Hun opfordrer også andre til at blive vaccineret.
”Det er den eneste måde, vi kan bekæmpe pandemien,” siger hun.
Tina Sylvester Rohmann er blevet medlem af den lukkede Facebook-gruppe ’Bivirkninger efter coronavaccinen’. Gruppen havde knap 100 medlemmer ved redaktionens deadline.