Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Dengang: Lønkamp anno 1995

Tusinder af sygeplejersker fra hele landet mødtes i 1995 i København for at demonstrere mod Folketingets lovindgreb.

Sygeplejersken 2021 nr. 6, s. 34

Af:

Trine Antvor, leder, Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Sygeplejersker fra hele landet forsamlet i gården i Vimmelskaftet, DSR's tidligere hovedkvarter, før demonstration. 1995
Sygeplejersker fra hele landet forsamlet i gården i Vimmelskaftet, København, DSR's tidligere hovedkvarter, før demonstration. 1995
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Mange tusinde sygeplejersker fra hele landet tog den 24. maj 1995 turen til København for at demonstrere mod Folketingets lovindgreb, der ville standse arbejdskonflikten.

Her står de i baggården til Dansk Sygeplejeråds daværende hovedkvarter i Vimmelskaftet 38.

Også dengang stod sygeplejerskerne sammen med få andre sundhedsfaglige forbund uden for KTO’s forlig, og også dengang var hovedtemaet i konflikten løn.

I 1995 endte det – efter 29 dages konflikt – med et lovindgreb, der gav samme resultat som det, KTO havde opnået.

Derudover blev der igangsat et udvalgsarbejde, der resulterede i en lille lønstigning til sygeplejerskerne.