Leder: Kampen mod uretfærdigheden

Sygeplejerskernes kampgejst imponerer alle.

Mange nikker anerkendende til sygeplejerskernes ihærdige og utrættelige kamp for at rette op på den synlige uretfærdighed, som blev formuleret i et støvet mødelokale fjernt fra virkeligheden tilbage i 1969. 

Selv arbejdsgiverne må være imponeret over den vilje og det fællesskab, de kan mærke blandt sygeplejerskerne.

Bare ud fra dette burde arbejdsgiverne give mere i lønningsposen, bedre normeringer og ordentlige arbejdsforhold til sygeplejerskerne.

Jeg er ikke naiv. Jeg ved godt, at der er lang vej til en ny aftale i Folketinget.

Men jeg kan også konstatere, at der fra flere kanter er en spirende opbakning til et opgør med fortidens forkerte beslutninger.

Det er tydeligt, at vi har ramt en politisk stemning i befolkningen, blandt beslutningstagere og blandt flere toneangivende politikere. 

Andre faggrupper prøver også at holde sig til. De skimter også et politisk vindue, der står på klem.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at nye politiske aftaler først kommer på tale, når vores overenskomstforhandlinger er afsluttet.

Vi har derfor en kæmpe opgave foran os sammen med vores arbejdsgivere i RLTN og KL.

Vi skal finde landingsbaner for det ”nej”, som sygeplejersker og radiografer sendte.

Det er tid til at modernisere lønhierarkiet for de offentlige velfærdsprofessioner, så det afspejler et nutidigt syn på uddannelse, opgaver og ansvar.

Det er afgørende, at vi – sygeplejersker – nu fortsat står sammen og forfølger vores allerede lange kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår.