Sygeplejersken
På mit natbord: Teori i hverdagens praksis
"Tit hører vi jo, at teori er en ting, praksis noget andet."
Sygeplejersken 2021 nr. 6, s. 57
Af:
Michael Holbek, journalist
Ph.d. og forskningssygeplejerske, Hospitalsenheden Midt, VIA University College, Aarhus Universitet og Center for Forskning i Klinisk Sygepleje/ Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg.
Hvad læser du lige nu?
”Romanen ’Pigen fra det store hvide skib’ af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa.”
Hvordan har den inspireret dig?
”Vi følger en operationssygeplejerske på hospitalsskibet Jutlandia under Koreakrigen, men også lille en koreansk pige, som må flygte, da hendes landsby bliver bombet. På Jutlandia behandlede man i starten allierede soldater, men det er en stærk beskrivelse af, hvordan sygeplejerskerne udfordrer de regler, der er lagt, ved at tage den lille pige ombord og behandle hende. Den giver nogle etiske overvejelser om, hvad vi som sygeplejersker er med til og indgår i, så vi kan forstå verden i en større sammenhæng.”
Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
”Den nye faglitterære bog ’Sygeplejens superhelte’. Den bringer de vanskeligt tilgængelige sygeplejeteorier ind i hverdagens praksis. Tit hører vi jo, at teori er en ting, praksis noget andet. Men bogen formår flot at omskrive teori om sygepleje, så vi som sygeplejersker kan se, hvad den faktisk kan bruges til.”
Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
”’Bjergets skygge’ af Gregory David Roberts kom jeg aldrig igennem. Men det kan være, jeg prøver igen, når jeg om 10 år går på pension.