Fra personalerum til frirum

En fotostat af en frodig skov, der breder sig ud over en hel væg. Beroligende farver. Blødt, behageligt lys og grønne planter, der hænger ned fra loftet.

Pyntelige dekorationer og detaljer, der giver en fornemmelse af hjemlighed. En lækker sofa, som indbyder til hvile. 

Pauserummet på Opvågningen ligner ikke ret mange andre rum på Regionshospitalet Randers, eller øvrige danske hospitaler for den sags skyld.

Og det er heller ikke meningen. Bag rummets smukke ydre ligger der nemlig et væld af tanker og idéer, en masse energi og frivillige arbejdstimer – og et ønske om at forbedre arbejdsmiljøet for afsnittets sygeplejersker.

Det fortæller afdelingssygeplejerske Lise Elsberg. Sammen med specialeansvarlig sygeplejerske Pia Larsen har hun været primus motor på personalerummets forskønnelse.

FØR:

EFTER:

Personalet på Opvågningen har været involveret i forskønnelsen af rummet fra start til slut.
"De har bl.a. selv valgt fotostaten, og de har også været med til at vælge sofa. Der var ellers et ramaskrig, da den gamle skulle smides ud – den havde affektionsværdi.
De endte dog med at blive rigtig glade for den nye," fortæller afdelingssygeplejerske Lise Elsberg. (Fotos: Helle  Brandstrup Petersen)

”Før havde vi et pauserum, som blev brugt til alt muligt andet end lige præcis pauser. Vi havde en masse sygeplejersker, som aldrig rigtigt fik et pusterum i løbet af arbejdsdagen, og som hele tiden var påvirket af et stort patientflow og en masse støj. Flere klagede over hovedpiner, træthed og stress. Vi blev ganske enkelt nysgerrige på, om vi da ikke kunne gøre noget for at ændre på det,” fortæller Lise Elsberg.

Begge sygeplejersker har en diplomuddannelse i innovation og har tidligere arbejdet med at gøre børneopvågningsstuen mere hjemlig. Derfor kunne de trække på deres erfaringer og gribe projektet metodisk an. De gennemførte bl.a. et observationsstudie, hvor alle forstyrrelser i personalerummet over en arbejdsdag blev noteret.

”Vi registrerede i alt 99 forstyrrelser på otte timer: Nogen, der lige skulle ind med en taske eller hente vand, nogen, der skulle ind og tjekke deres telefon, give en besked og så videre. Selv frokosten blev afbrudt af patientsnak. Sygeplejerskerne fik simpelthen ikke det dér afbræk, som ellers gerne skulle gøre, at de gik ud til patienterne med fornyet energi,” siger Lise Elsberg.

Donationer og workshop

Og så gik arbejdet ellers i gang. Der blev indhentet penge til projektet via ansøgninger til fonde og donationer fra lokale virksomheder. Sygeplejerskerne lagde desuden ud med at fokusere på nogle lavthængende frugter, der samtidig var blandt de største kilder til forstyrrelser og uro.

”Vores taskeskabe stod f.eks. i rummet. Kunne de mon flyttes, så der ikke hele tiden var et rend af mennesker, der lige skulle hente eller aflevere et eller andet? Vi tog fat i Teknisk afdeling og fandt ud af, at det godt kunne lade sig gøre,” siger Lise Elsberg.

Dernæst arrangerede de en workshop med personalet med deltagelse fra sygeplejerske og arkitekt Mette Folmer, en yogalærer og en ergoterapeut. Hensigten med workshoppen var at involvere de øvrige sygeplejersker i personalerummets fornyelse og give plads til idéudveksling.

”Vi fandt ud af, at vi egentlig gerne ville beholde personalerummet som multifunktionelt rum – men hvor rammerne var markant anderledes. Det skulle være et frirum, som både indbød til ro og hvile, men som også kunne bruges til samtaler, undervisning og administrativt arbejde,” siger Lise Elsberg.

Det var især vigtigt for sygeplejerskerne, at pauserummets indretning skulle væk fra det kliniske og funktionelle, og i stedet gøres til et rum, som var rart for sanserne at opholde sig i.

”Vi søgte i litteraturen, men fandt intet, der specifikt beskæftigede sig med sygeplejerskers personalerum. Vi har selvfølgelig kunnet læne os op ad Mette Folmers faglighed som arkitekt, men vi har i nogen udstrækning selv måttet gøre os nogle erfaringer,” siger Lise Elsberg.

Flytning af køleskab gav uro

Og fornyelsesprocessen har da heller ikke været uden bump på vejen. Sygeplejerskerne stødte flere gange på forhindringer, som tvang dem til at gentænke visse beslutninger.

”Der blev f.eks. en del uro, da vi flyttede køleskab og service ud i patientkøkkenet, for det lavede jo rav i en hel masse rutiner. Efter vi havde nedlagt køkkenet i personalerummet, fandt vi ud af, at man ikke bare kan sætte en prop i et afløb, fordi det tiltrækker rotter. Vi blev også ret hurtigt klar over, at vi faktisk ikke kunne undvære koldt vand i rummet, så derfor måtte vi investere i en vandkøler – forskellige ting, vi ikke havde tænkt over, før vi gik i gang,” siger Lise Elsberg.

75 pct. færre forstyrrelser

I dag står det nye personalerum dog færdigt til stor glæde for sygeplejerskerne på afdelingen. Lise Elsberg fortæller, at forskønnelsen har haft en markant positiv effekt. Et nyt observationsstudie har desuden vist, at de daglige forstyrrelser i rummet er blevet reduceret med 75 pct.

”Alle er så glade for det. Vores kliniske vejleder kan slet ikke få armene ned, fordi hun nu har et sted, som hun kan bruge, når hun har møder med de studerende. Folk elsker at være derinde,” siger Lise Elsberg og tilføjer:

”Det er selvfølgelig svært at sætte konkrete data på, hvad det har betydet for sygeplejerskerne. Det er jo ikke et videnskabeligt studie, vi har lavet. Den klare tilbagemelding via interviews er dog, at rummet har givet dem mere ro, energi og arbejdsglæde, og at det giver en afledt effekt i forhold til patienterne. Det har bestemt været besværet værd.”