Sygeplejersken
Blusset bliver skruet op
Konflikten har fået fornyet styrke på den anden side af sommerferien, og endnu flere sygeplejersker er blevet udtaget til strejke. Kampgejsten lever, både blandt de strejkende og deres kollegaer – alt imens presset på politikerne stiger.
Sygeplejersken 2021 nr. 9, s. 22-24
Af:
Helle Lindberg, journalist,
Jakob Lundsteen, journalist
Efter 52 dages strejke brød chefforhandler for Danske Regioner, Anders Kühnau, endelig tavsheden og inviterede Dansk Sygeplejeråd til et orienteringsmøde.
”Hvis Dansk Sygeplejeråd vil i dialog med os, synes jeg, at de skal inviteres til et møde, hvor vi ser på, hvordan vi kommer ud af den her konflikt,” siger Anders Kühnau til TV 2.
Formand Grete Christensen:
”Jeg har en stor forventning til, at de på det møde vil fortælle lidt om, hvad de vil gøre, så man kan få sygeplejerskerne tilbage på arbejdet igen,” siger hun til Ritzau.
I skrivende stund er strejken gået ind i sin ottende uge, og når du får denne udgave af Sygeplejersken i hænderne, har mødet med Danske Regioner og et tilsvarende med KL fundet sted.
Lige nu ser det ud til, at konflikten forsætter på forhøjet blus. Knap 1.000 ekstra sygeplejersker vil have sluttet sig til de 5.000 strejkende, og yderligere 215 og 218 sygeplejersker er klar til at strejke fra henholdsvis den 25. august og den 7. september.
I alt vil ca. 6.500 sygeplejersker have nedlagt arbejdet, når vi når frem til 7. september, hvis konflikten ikke er ophørt.
Indtil videre har statsminister Mette Frederiksen (S) afvist at gribe ind i konflikten – til trods for, at konsekvenserne af strejken for alvor begynder at kunne mærkes i sundhedsvæsenet.
Udvidelserne vil kunne mærkes
De seneste opgørelser fra regionerne fra 4. august viser, at mere end 50.000 planlagte, ambulante kontakter og kirurgiske indgreb er blevet aflyst som en konsekvens af strejken.
Og konsekvenserne vil kun blive større i takt med, at endnu flere sygeplejersker nedlægger arbejdet. Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra VIVE, det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vurderer, at især de seneste udtag vil komme til at ramme, hvor det gør ondt.
”Umiddelbart lyder 218 sygeplejersker her og 215 sygeplejersker der måske ikke af alverden, men udvidelserne er designet sådan, at det kommer til at ramme nogle ganske bestemte grupper, som kan være med til at lægge pres på politikerne om at finde en løsning,” siger Jakob Kjellberg.
Et effektivt nålestik
De seneste strejkeudtag vil især ramme planlagte operationer hårdt, og fra sidst i august må også fertilitetsbehandlinger holde for. I både Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland er det hovedsageligt sygeplejersker på fertilitetsklinikkerne, som udtages til strejke.
Det vil få betydning for alle borgere, som er indkaldt eller venter på indkaldelse til indledende undersøgelser og de første samtaler om fertilitetsbehandling, fordi ingen nye behandlingsforløb vil blive sat i gang.
”Fertilitetsbehandling er et område, hvor der virkelig er store følelser på spil, og det er en patientgruppe, som generelt er rigtig god til at råbe højt og trænge igennem til politikerne. De er måske også mere aktive i debatter og på sociale medier end nogle af de ældre patientgrupper. Derfor er det et effektivt nålestik, man går ud og laver,” siger Jakob Kjellberg.
Diskrimination og uligeløn
Trods udvidelser er spørgsmålet dog stadig, om strejken kan rokke ved det fastlåste lønsystem. Spørger man professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, kommer det først og fremmest an på kriteriet for succes.
“Hvis vi udelukkende kigger på lønstigninger, tror jeg ikke, vi skal forvente særlig meget. Som situationen er nu, er der ikke opbakning politisk til at give sygeplejerskerne en pose penge.”
Men selvom sygeplejerskerne måske går tomhændede ud af strejken, er det Henning Jørgensens vurdering, at de på længere sigt kan være bølgebrydere for hele fagbevægelsen.
“Der er sat gang i en bevidstgørelse. Hvor bredt politisk det vil rodfæste sig, tør jeg ikke spå om, men jeg er overbevist om, at det vil sætte en dagsorden. Der bliver talt om fagegoisme, men det synes jeg ikke. I min optik tager sygeplejerskerne en for holdet – og verden vil ikke være den samme igen bagefter.”
Henning Jørgensen vil ikke gætte på præcist, hvad strejken ender med. Han vurderer dog, at regeringen vil blive tvunget til handling.
“Der vil komme et politisk indgreb til sidst, og der vil komme en lønkomité. Ingen kommer udenom den diskrimination, den uligeløn og den uretfærdighed, som den kønsbestemte lønindplacering er et udtryk for,” siger han.
Støttepartierne bløder op
Mens regeringen har været tavs, er flere af støttepartierne, begyndt at røre på sig. I løbet af juli har bl.a. Enhedslisten, Radikale Venstre og DF kaldt på politisk handling, enten i form af direkte indgriben i strejken eller via et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969.
Senest har SF meldt sig ind i debatten med et konkret forslag om en ligelønslov, der skal afsætte to mia. kr. årligt og derigennem målrettet skal give et løft til lønningerne og arbejdsforholdene i de traditionelt kvindedominerede fag i den offentlige sektor.
”Sygeplejerskerne og de mange andre ansatte i de traditionelle kvindefag spiller en nøglerolle i vores samfund. De bør selvfølgelig have en løn og nogle arbejdsvilkår, der afspejler den kæmpestore indsats, de yder hver evig eneste dag for at få samfundet til at hænge sammen,” siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til TV2.
Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen hilser forslaget velkomment.
”Jeg bakker op om initiativet fra SF. Det er så vigtigt, at der er politiske partier, der er rede til at gøre op med lønforskellen mellem de kvinde- og mandsdominerede fag,” siger hun, og tilføjer.
”Det er nødvendigt, at partierne er villige til at afsætte penge til at ændre det hierarki, vi har – ellers ændrer vi ikke noget. Hvis der ikke bliver afsat flere penge til løn, så har de jo på forhånd sagt, at man skal tage noget fra de andre grupper, for at vi kan få noget mere. Det har vi i Dansk Sygeplejeråd ikke med som præmis,” siger hun.
Hård kamp om dagsordenen
Trods hård konkurrence fra en sportssommer om at sætte dagsordenen, har sygeplejersker sommeren igennem vist kampvilje og stor stædighed. Slagordene har givet genlyd på gader og stræder, og mange kampsange har gjaldet. En af dem var sangen ”Vi er mere værd”.
På en brandvarm sommerdag i juli mødte fem gæve sygeplejersker op for at indspille kampsangen og lave en musikvideo for Dansk Sygeplejeråd med lidt hjælp fra sangerinden Zindy Laursen.
Deres ørehængerudgave af ’Vi er mere værd – OK 21’ er foreløbig blevet delt mere end 3.000 gange, har høstet over 150.000 visninger, og er flittigt blevet brugt som lydspor til mange af de store og små strejkeaktioner, der har været afholdt i løbet af de forgangne uger.
Ida Rindorf var én af de sygeplejersker, som gladeligt stillede op og sang for rullende kameraer. Hun fortæller, at stemningen var i top, og følelsen af fællesskab var stærk.
”Jeg kendte kun en af de syngende sygeplejersker, men vi var alle fuldstændig klar på at give den hele armen. Vi ville gerne vise, at vi støtter strejken fuldt ud, så vi fandt hurtigt fælles fodslag,” siger hun.
Ida Rindorf er ikke selv udtaget til strejke. Hun arbejder på Kardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, hvor hverdagen stort set er uændret. Ligesom mange andre sygeplejersker har det dog ikke afholdt hende fra at kaste sig ind i kampen og stå skulder ved skulder med sine strejkende kollegaer.
Hun oplever desuden, at opbakningen fra danskerne er stor. Ida Rindorf håber, at det snart vil afføde konkret handling fra regeringen.
”Jeg har endnu ikke oplevet, at patienterne har været uenige i, at sygeplejersker fortjener en ordentlig løn. Jeg håber, at de og den øvrige befolkning kan være med til at sætte skub i politikernes velvilje og give lyst til et opgør med uligelønnen,” siger hun.