Læserbrev: Man ligger, som man reder sengen

”Man ligger, som man har redt”.

Det lærte jeg som sygeplejeelev på Sct. Lukas Stiftelsen i 70’erne. Lagnerne skal være stramme, så ligger patienterne godt. Den tid er væk. Nu taler vi kun om penge og pressede sygeplejersker.

Under covid-pandemien organiserede og arbejdede sygeplejerskerne i front. Hurtigt og effektivt blev der etableret et setup for de patienter, der havde behov for indlæggelse og pleje, hvilket kræver viden og indsigt. Det og meget andet har presset sygeplejerskerne. 

Regionerne har en pukkel af patienter, som har fået udskudt deres operation efter covid-bølgerne. Det betyder, at sygeplejerskerne skal opfordres til at arbejde ekstra for pukkelafvikling.

Vi bygger supersygehuse for milliarder. Flot ser det ud, og forventningerne stiger til pleje og behandling af højeste kvalitet. Det koster mange penge. Regionerne kræver ikke nogen besparelser på sygehusene i år, men der skal effektiviseres. På min afdeling skal vi effektivisere for 5,5 mio. kr. til næste år, i 2022. 

Der kommer fortsat mange akutte patienter, kræftpatienter og patienter, som skal behandles for andre sygdomme. Det kræver et beredskab, dag, aften og nat, i weekender og på helligdage. Det er svært at få dækket vagtplanen. Der mangler sygeplejersker, som har en høj faglighed og kan tage ansvar for en afdeling med op til 40 patienter. Den enkelte sygeplejerske arbejder ofte hver tredje weekend og har 6-8 aften- og nattevagter pr. måned.

I årene fremover står vi overfor brobygning samt opbygning og etablering af sundhedsklynger. På hospitalerne får vi brug for dygtige sygeplejersker, som kan dele deres viden inden for specialiserede områder og arbejde sammen med hjemmesygeplejerskerne. 

Og så kom strejken, men der er ingen penge til sygeplejerskerne. Jeg håber, at politikerne er bevidste om, hvordan de har redt op.

Kirsten Rud er ledende oversygeplejerske, Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Urinvejssygdomme