Sygeplejersken
Nødberedskab bliver presset fra alle sider
Patienter, der ikke er akutte. Læger, der beder om tjenester. Regionen, der trækker i ens løn, så det er svært at betale regningerne. Der er mange ting, der frustrerer og presser de strejkeramte sygeplejersker i Endoskopiafdelingen på Hvidovre Hospital.
Sygeplejersken 2021 nr. 9, s. 26-28
Af:
Kristine Jul Andersen, journalist
- Marianne Priskorn er tillidsrepræsentant for Endoskopien, Gastromedicinsk Ambulatorium og Gastrokirurgisk Ambulatorium, der alle er strejkeramt.
- Her er i alt 75 sygeplejersker, hvoraf seks ikke er medlem af DSR.
- Normalt er der 18 på vagt på endoskopiafdelingen.
- Nødberedskabet er på mellem 10 og 14.
- De tre afsnit har normalt omkring 200 patienter om dagen. Det er nu stærkt reduceret.
De småsludrer, joker og griner med hinanden, mens de venter på, at alle er samlet til morgenbriefing ved tavlen på den strejkeramte endoskopiafdeling på Hvidovre Hospital. Et par stykker står og kigger nærmere på patientoversigten. Det er rygtedes, at en af kollegerne har meldt sig syg pga. bivirkninger fra sin coronavaccine.
”Jeg skal lige finde ud af, om jeg skal have hevet en erstatning ind. Alle de andre er ude til et strejkearrangement,” siger Marianne Priskorn, der er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på afdelingen – samt to andre afdelinger, der også er strejkeramt.
”Er det ok, at vi springer? Vi kan godt klare det selv, hvis vi må?” lyder det fra en af sygeplejerskerne og en anden istemmer: ”Ja, det er ikke noget problem.”
Må skrive uenighedssedler
Det bliver besluttet ikke at kalde en ekstra ind, og lynhurtigt får de koordineret, hvem der gør hvad, da en sygeplejerske bryder ind.
”Der er kommet to patienter, som ikke er akutte. De er visiteret i april måned til udskiftning af stent. De kan sagtens vente,” påpeger sygeplejersken.
Hun er frustreret, for de tager kun akutte patienter ind til undersøgelser og behandling under nødberedskabet – herunder kræftpakkerne. Men de to patienter får lov at blive.
”Det er vigtigt, at vi ikke diskuterer hen over hovedet på patienterne. De skal behandles ordentligt, for det er ikke deres skyld. Og så tager vi diskussionen på afdelingen bagefter,” siger Marianne Priskorn og spørger sygeplejersken:
”Vil du skrive en uenighedsseddel på den?”
En anden forslår, at de er to, der skriver under.
Uenighedssedlerne er Marianne Priskorns dokumentation på, at der holdes øje med, hvad der er akut, livstruende eller cancer. Der ligger allerede en del uenighedssedler på afdelingen.
Hun forklarer, at hun kan bruge sedlerne, når der igen skal forhandles nødberedskab. F.eks. hvis hun skal argumentere for, at det skal være mindre.
Gal over løntræk
Lynhurtigt er de 10-12 sygeplejersker smuttet igen. De henter patienter i venteværelset og forsvinder med dem ind på stuerne, hvor der bl.a. bliver lavet gastroskopier og koloskopier.
De patienter, der bliver bedøvet, kommer efterfølgende ind på en opvågningsstue, hvor der er 12 sengepladser på rad og række og seks lænestole. Sygeplejersken Anja Malmberg gør klar til, at de første patienter kommer.
”Her er mere stille end normalt. Og vi savner kollegerne, der ikke er her,” siger hun.
Øjnene glider hen over computerskærmen med oversigten over patienter, og så kommer frustrationerne.
”Vi har haft rigtig meget ekstraarbejde i maj og juni. Det kunne også ses på vores lønseddel, som vi fik i slutningen af juni. Men natten til den 1. juli trak regionen store beløb af vores løn. Uden varsel,” siger hun.
Sagen er, at regionen har trukket penge for de sidste 12 dage af juni, men i stedet for at gøre det af grundlønnen har man trukket af nettolønnen, der også indeholdt betaling for de mange ekstravagter. For nogle har det gjort det svært at betale regningerne.
”Det er så groft. Og det rammer arbejdsglæden, når man bliver behandlet på den måde,” siger Anja Malmberg.
Kollegaen Conny Rasmussen er kommet forbi og tilføjer:
”Det berører mig virkelig meget, at arbejdsgiverne kan være på den måde. Der er nogle, som ikke kan betale deres faste udgifter. En ting er, at de hæver det, der er berettiget. Men at tage det, vi har knoklet ekstra for, og de så derefter ikke kan finde ud af at betale det tilbage, som er uberettiget. Det gør det endnu værre,” siger Conny Rasmussen, der nu kæmper med lønkontoret for at få penge tilbage. Det er endnu ikke lykkedes. De er ferieramte.
Lægen får nej
Sygeplejersken Wendy Waagenes kommer ind på opvågningsstuen med en patient. I det samme kommer en læge fra en anden afdeling – operationsgangen – som ikke er udtaget til strejke. Hun spørger, om en af dem vil blande noget botox til hende.
Anja Malmberg fortsætter sit arbejde og siger, at det kan hun ikke, og de andre virker lidt usikre på, hvad de skal svare, indtil Wendy Waagenes siger:
”Det synes jeg ikke, vi skal. Vi er strejkeramt, og det vil være strejkeramt arbejde.”
Lægen drejer rundt på hælen og går hurtigt ud af opvågningsstuen, mens hun mumler, at så må hun finde på noget andet. Sygeplejerskerne står lidt undrende tilbage med spørgsmålet om, hvorfor de ikke selv kunne klare det på operationsgangen.
”Det er altså svært at navigere i,” siger Anja Malmberg, mens Wendy Waagenes frygter, at lægen nu er sur på hende over afvisningen.
Grædende sygeplejerske i røret
I det samme ringer Marianne Priskorns telefon. Hun rynker brynene. Lytter.
”Prøv at trække vejret helt ned i maven. Du skal ikke være ked af det. Vi finder en løsning,” siger hun beroligende.
Hun taler med en kollega, der er ramt af, at regionen har trukket hende i løn. Og hun har ikke fået strejkepenge fra Dansk Sygeplejeråd endnu.
Samtidig får hun normalt kørselsfradrag, når hun kører på arbejde. Det gør hun ikke, når hun kører til strejkeaktiviteter. Så det er en stor udskrivning for hende at deltage.
Samtidig vil hun ikke være usolidarisk med kollegerne.
Marianne Priskorn lægger på og trækker selv vejret dybt.
”Det gør ondt helt ind i hjertet,” siger hun og kigger frem for sig. Kort efter forsvinder hun ned ad gangen. Hun skal videre ud til de strejkende, der er blevet inviteret til et støttearrangement af skraldemændene på en genbrugsplads på Amager.
