Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Rød sommer

Som et gigantisk netværk af røde nervetråde har sygeplejersker gennem juli og august været i bevægelse, synlige og sitrende af kampgejst i gaderne over hele landet. Tusindvis iklædt ”strejkeuniformen”, den røde t-shirt med sloganet ’Lønløftet – Vi er mere værd’, har vist faglige muskler og stor vedholdenhed. Og danskerne som flest har mødt de strejkende med stor opbakning og sympati.

Sygeplejersken 2021 nr. 9, s. 32-35

Af:

Nana Toft, journalist

sy9-2021_tema_holbaek

sy9-2021_tema_aalborg_1

Aalborg

Tak til jer!
Over 100 strejkende og ikkestrejkende sygeplejersker former et hjerte – som tak til deres kolleger på Udskrivningsenheden, Aalborg Universitetshospital, der oplever stort pres fra begge sektorer – kommune og sygehus. 
Foto: Carsten Lorenzen

 

sy9-2021_tema_esbjerg

Esbjerg

Tjenestemandsreformens sidste rejse
Vi er samlet her i dag for at tage afsked … Initiativrige sygeplejersker havde den 1. juli 2021 skaffet en kiste, en bedemand og en rustvogn og fik sendt tjenestemandsreformen ud på sin – forhåbentlig – sidste rejse. 

 

 

sy9-2021_tema_aabenraa

Aabenraa

Demonstration i rødt og hvidt 
Onsdag den 7. juli demonstrerede sygeplejerskerne i Aabenraa. Genforeningsparken og gågaden var fyldt med rød/hvide farver.

 

 

sy9-2021_tema_koebenhavn

København

Hilsen til morgentrafikanterne
På strejkens 17. dag blev der skabt opmærksomhed omkring konflikten flere steder i landet. Bl.a. på Dronning Louises Bro i København, hvor der blev sunget, lavet larm og delt flyers ud.
Foto: Lau Bille

 

sy9-2021_tema_kolding

Kolding

Stormøde
På plænen bag Sygeplejehistorisk Museum i Kolding troppede mere end 500 sygeplejersker op til stormøde torsdag den 15. juli. Kredsformand John Christensen, næstformænd og formand Grete Christensen holdt taler, ligesom dagen også bød på sange og badeture.

 

 

sy9-2021_tema_koebenhavn_2

sy9-2021_tema_koebenhavn_3

København

Havfrue Demowalk 
Hundredvis af sygeplejersker råbte kampråb, sang sange og bar faner rundt på Havfrue Demowalk den 27. juni 2021 – en rute fra Kvæsthuset i København til Den Lille Havfrue på Langelinie. 

Foto: Bax Lindhardt og Nikolai Linares

 

sy9-2021_tema_aarhus

Aarhus

Vi skal ikke hjem ...
”Vi skal ikke hjem”. Kampråbet fra EM-turneringen i fodbold blev samlet op og drejet en smule, da flere hundrede sygeplejersker gik på gaden i demonstration i Aarhus. Tilføjelsen på banneret lød her: ”Vi kæmper videre”.