"Flere sygeplejersker skal deles om vagterne"

”Hvis der lægges krav eller tvang ned over hovedet på de sygeplejersker, der af hensyn til familie- og fritidsliv har valgt en stilling med mere arbejde i dagtimerne, så vil endnu flere søge væk,” siger Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen.

Hendes kommentar er rettet mod udtalelser fra Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen. I dagbladet Politiken præsenterer han søndag den 2. januar et forslag om at lade sygeplejersker ansat i et ambulatorium indgå i vagtplanen for hele afdelingen.

Forslaget skal sikre, at færre sygeplejersker skal opleve at have ”dårlige vagter” og dermed være motiverede for at søge væk.

Sundhedsdirektøren tager udgangspunkt i arbejdet på en medicinsk afdeling: 

”Fra dag 1 dynges du til med aften-, natte- og weekendvagter. Det er dødhårdt. … Jo flere, der deltager i vagtarbejdet, jo færre skal den enkelte have … vi bør få de sygeplejersker, som søger mod de meget attraktive ambulatorier … til også at deltage i vagterne oppe på sengeafdelingen. Det er fagligt bedre for dem og patienterne … og det vil få færre til at søge væk fra klinikken og det akutte patientarbejde,” siger han i interviewet og fortsætter:

Det er blevet hårdere

”Lige nu er der kæmpestore udfordringer i sygeplejegruppen på sygehusene, men der er tilsvarende udfordringer i jordemodergruppen. Det handler ikke kun om konflikten, det lå der også før coronaen,” siger han og fremhæver igen arbejdet på f.eks. en medicinsk afdeling:

”Det er sådanne steder, hvor der er mest tryk på. Med flest skiftende patientkontakter med akutte og livstruende tilstande, og hvor risikoen er stor for at begå fejl under pres. Der er samtidig et stort og stigende krav til kvalitet og dokumentation. Det er hårdt og er blevet hårdere … Derfor ser vi i stigende grad, hvordan sundhedspersonale flygter fra vagtarbejde, væk fra det kliniske arbejde med akutte patienter eller går ned i tid.” Og det er en rigtig ærgerlig udvikling, mener Grete Christensen:

”For sygeplejersker vil grundlæggende gerne være der, hvor patienterne er, og hvor der er gode faglige muligheder for at gøre en forskel. Desværre har mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet givet for lave normeringer og  pressede arbejdsvilkår.”

Højere løn er løsningen

Diagnosen er de fleste nok enige i. Men kuren er ikke som foreslået af direktøren, der er uddannet læge. Den hedder ifølge Grete Christensen 'løn'.

”Man er nødt til at se på sygeplejerskernes løn. Den står ikke mål med det uddannelsesniveau, sygeplejerskerne har, og er årsagen til, at mange forlader faget. Hvis sygeplejerskerne får højere løn, vil flere blive i faget. Derved kan vi reducere arbejdspresset,” fastslår hun i sin kommentar bragt i Politiken.