Sygeplejersken
Hørt: "Hjemmeskole kan skade mange børn"
Tredje omgang hjemmeskoling er lige overstået, og igen har sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen været i medierne for at advare om de sundhedsskadelige konsekvenser for børnene, som også kan præge voksenlivet.
Sygeplejersken 2022 nr. 1, s. 17
Af:
Laura Elisabeth Lind, journalist
“Hver gang vi lukker ned, starter vi forfra.“
Sådan lyder ordene fra sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen, der ser det som sin fornemmeste opgave at advare, når børn ikke har det godt.
For et år siden var hun også i Hørt! – efter hun havde udtalt sig til en række andre medier om nedlukningen og hjemmeskolingens konsekvenser for børnenes trivsel.
Og nu, hvor tredje omgang hjemmeskoling netop er overstået, er hun på banen igen. Hun har været at finde på debatsiderne i Politiken og har også været i bl.a. Go’ Morgen Danmark på TV2.
Men hvorfor er der brug for igen at gøre opmærksom på problemet?
“Jo, denne gang var det kun et par dage før og efter juleferien, men for nogle børn sætter det også dybe spor. For de kommer igen ud af rytmen og skal starte forfra med at vænne sig til hjemmeskolen,“ siger Helle Attrup-Christiansen og fortsætter:
“Måske er forældrene pressede og skændes om, hvem der er på hjemmeskole og hvem, der kan passe sit arbejde. Det gør børn utrygge. Andre bliver usikre på sig selv ved igen at sidde alene på værelset. Det er ikke alle, det er nemt for. Nogle børn er slet ikke kommet tilbage i skole endnu efter anden nedlukning. Hjemmeskole er virkelig skidt for mange børn.“
Stigning i angst, selvskade og OCD
Helle Attrup-Christiansen har for nylig skiftet område og er på en anden skole, stadig i København, men ifølge hendes og kollegernes tidligere og nye erfaringer, tegner der sig et kedeligt billede:
De børn, der i forvejen havde det svært, har med hjemmeskolen har fået det endnu sværere. Andre børn – f.eks. børn fra mere ressourcestærke familier – falder hurtigere tilbage i de normale skolerytmer, og efter lidt tid trives de fleste med at komme tilbage i skole.
“Dem, der i forvejen havde det dårligt, har fået det endnu værre med hjemmeskoling på hjemmeskoling. Forskellen på trivslen blandt de to grupper, er blevet endnu større. Det er alvorligt,“ siger hun.
Henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden er, ifølge sundhedsplejersken, steget med 27 pct. i perioden juni 2020 til maj 2021 sammenlignet med samme periode året før.
“Vi ser stigninger i tilfælde af angst, OCD, selvskade, spiseforstyrrelser og den slags meget alvorlige lidelser. En del af de børn, der i forvejen havde det svært, er nu kommet i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien. Deres udfordringer kunne vi måske have klaret i skolen, hvis ikke den ene hjemmeskole havde afløst den næste.“
Hun frygter for de langsigtede konsekvenser.
“For forskning viser, at børn, der ikke får et almindeligt stabilt skoleliv, dropper oftere ud af ungdomsuddannelserne. Og de er særligt tilbøjelige til at møde sociale, psykiske og økonomiske problemer i voksenlivet.“
Og det vil hun gøre meget for at undgå. Som sundhedsplejerske har hun nemlig en særlig rolle som børnenes advokat:
“Som sundhedsplejersker ser vi på børn med nogle andre briller end lærerne, pædagogerne og lederen. Derfor skal jeg selvfølgelig råbe vagt i gevær, når jeg ser, at børn mistrives.“