Sygeplejersken
Ny ældrelov: Spørg os først
I sin nytårstale foreslog statsminister Mette Frederiksen ”noget vidtgående”: At afskaffe den omfangsrige regulering og lovgivning, hun pointerede, der er på ældreområdet og starte helt forfra. Men det giver kun mening, hvis sygeplejerskerne spørges til råds.
Sygeplejersken 2022 nr. 1, s. 7
Af:
Diana Mammen, journalist
- Behovet for sygeplejersker vil samlet set stige med 17 pct. frem til 2025 og med 35 pct. frem til 2030
- Der er i alt behov for 3.800 flere sygeplejersker, fra ca. 10.900 sygeplejersker i 2019 til ca. 14.700 sygeplejersker i 2030
Kilde: Kommunernes Landsforening: ”Fremskrivning af behovet for sygeplejersker i kommunerne”
Står det til Mette Frederiksen, skal ældreloven sløjfes, og kommunerne skal have lov til selv at bestemme, hvilken type ældrepleje, man lokalt ønsker sig. Det er for upræcist, mener Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, der synes, at tanken er god, men at et så radikalt tiltag skal re- men især også gennemtænkes.
”Hvis man sætter kommunerne fri, så ønsker man vel ikke 98 forskellige modeller? Mit ønske er, at ældrepleje og hjemmesygepleje skal defineres først. Lige nu skelnes der ikke mellem, om det er hjemmepleje eller hjemmesygepleje, til trods for at det er to forskellige lovgivninger, nemlig serviceloven og sundhedsloven. Så hvad taler vi om, når vi taler om ældrepleje,” spørger Inge Jekes, der mener, at dem der beslutter, hvad der skal ske, ikke har fingeren tilstrækkeligt på pulsen, og derfor kommer med særligt ét ændringsforslag:
”Afskaffelse af Bestiller-Udfører-Modtager-modellen også kaldet BUM-modellen vil være kærkomment. Men hvis det er sygeplejerskerne, der kommer til at tage sig af visitering til både service- og sundhedslov, kræver det, at der er tid til det. Og som det ser ud nu, klarer de kun lige præcis det, der er mest nødvendigt,” siger Inge Jekes, der også er bange for, hvad der sker i de kommuner, der mangler ressourcer i form af nok ansatte.
Pres på i kommunerne
I Aarhus Kommune arbejder Marianne Würtz som hjemmesygeplejerske i hjemmeplejen som fast aftenvagt, og hun varetager allerede opgaver, der ellers hører til serviceloven:
”Vi laver i forvejen alt for mange ting, som vi ikke burde. Opgaver, der egentlig ikke er tid til, og sygeplejerskerne flygter,” siger Marianne Würtz, der for nylig har mistet tre sygeplejerskekollegaer.
At være presset som hjemmesygeplejerske mærkes flere steder. For i den seneste tid er flere af landets kommuner gået i nødberedskab og der mangler generelt sygeplejersker. Hvis der skal ske ændringer med lovgivningen, som forhåbentlig kan forbedre arbejdsforholdene for de kommunale sygeplejersker, så er håbet, at de bliver spurgt til råds.
”Lad være med at kalde det en ældrelov, og spørg så os, hvad der skal til for at få den bedste pleje og omsorg i kommunerne, hvor vi jo også arbejder med bl.a. børn og psykisk syge,” opfordrer Marianne Würtz.