Hørt: "Her kan jeg tjene massivt mere"

I juni kunne Amalie Aagaard Pedersen kalde sig sygeplejerske. Men i stedet for med det samme at besætte en af de 5.000 ledige sygeplejestillinger, så besluttede hun at tage til Norge. I ni uger skal den 24-årige nyuddannede sygeplejerske være vikar på en palliativ afdeling i Tromsø. 

”Der var helt sikkert et økonomisk aspekt i beslutningen om at rejse nordpå. Her kan jeg tjente massivt mere, end hvis jeg var blevet hjemme. Så kombinationen af på kort tid at kunne få en god opsparing og samtidig få en masse oplevelser med i bagagen, gjorde udfaldet,” fortæller Amalie Aagaard Pedersen.

Min måde at sige fra på

Fra den 22. juli til 15. september trækker hun i norsk arbejdstøj. Det, til trods for at hun allerede har sagt ja tak til en stilling på en intensivafdeling på Odense Universitetshospital, som med glæde havde kunnet bruge hende sommeren over. 
”Jeg kunne sagtens være gået fra at være studerende og direkte i job. Men jeg valgte at gå ledig én måned, tage til Norge for så først derefter at starte arbejde herhjemme. Det er en bevidst beslutning og min måde at sige fra over for den danske løn på.”

Arbejdet tærer - løn er guleroden

Amalie Aagaard Pedersen har ikke noget imod at være en del af den statistik af nyuddannede sygeplejersker, der ikke er kommet direkte i arbejde. Hun håber, det får politikerne til at tænke over årsagen bag. For hvis man er arbejdsløs 
sygeplejerske i dagens Danmark, så er det et aktivt valg, pointerer Amalie Aagaard Pedersen.

”Jeg vil gerne sende et signal til politikerne om, at sygeplejerskers løn ikke er fulgt med den udvikling, vores fag har haft, hvor vi står med flere opgaver og mere samarbejde med lægen. Det skal ikke handle om, at vi - sat på spidsen - bare vil have mere i løn.

Men vi bliver ikke betalt efter det ansvar, vi har,” slår hun fast. 

”Det gør man derimod i højere grad i Norge. Så det giver da god mening, at man tager et job der, hvor man bliver ordentligt betalt. Jeg giver meget af mig selv i den sygepleje, jeg udfører. Det tærer på én, og så er lønnen netop den gulerod, der gør det arbejde værd,” siger Amalie Aagaard Pedersen. 

Drømmejob og familie venter

Amalie Aagaard Pedersen ser dog frem til at skulle hjem til venner og familie samt til drømmejobbet på en intensivafdeling i Danmark, og hun kan ikke forestille sig at blive permanent på de nordlige breddegrader.