Læserbrev: "Kan vi lære noget af SAS-piloterne?

Ja!

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne og tænke, hvad vi som sygeplejersker kan lære af, hvordan piloterne har ageret under deres strejke. 

Det, som er værd at bemærke, er piloternes tavshed og usynlighed under strejken. Piloterne har ikke stået frem i medierne, de har ikke stået på gader og hjørner med bannere og slagord for at gøre opmærksom på sig selv.

Hvorfor ikke?

Fordi det ikke var nødvendigt.

De ramte deres arbejdsgiver, der hvor det gjorde mest ondt, nemlig på deres økonomi. SAS tabte under strejken ca. 90 mio. kr. hver dag, og strejken varede i 14 dage.

Piloternes talsmand var deres formand for Dansk Pilotforening. Alt blev kommunikeret igennem deres formand.

Jeg har været sygeplejerske i 17 år. Jeg har observeret, at når vi sygeplejersker er gået i strejke på øget løn og lønforhandlinger, har det affødt bemærkninger som "Bærer arbejdet ikke lønnen i sig selv", "Er I ikke stolte af jeres fag?", "Hvorfor skal I have mere i løn?" 

Hvorfor skal vi som sygeplejersker stå og argumentere for ovenstående spørgsmål? Hvorfor er vi den eneste faggruppe, som – når vi går i strejke – medierne tillader sig at fjerne fokus over for ved at opstille de spørgsmål? 

Vi vil have mere i løn, fordi vi har ansvar for menneskeliv, vi snyder døden og trækker vores patienter ud af dødens gab. Vi opmuntrer og giver livsgnist, gejst og gåpåmod. 

Ligesom i piloternes eksempel bør der også under en strejke kun være én talsmand for sygeplejerskerne, nemlig vores formand. Når alle begynder at ytre sig, bliver fokus fjernet. Det skete også under vores seneste strejke.

Florence Nightingale-tiden er forbi. Vi lever i en tid, hvor sygeplejelønningerne er nødt til at følge med. 

Jeg er så stolt af vores formand, som med oprejst hoved og uden skamfølelse meldte ud under sygeplejerskernes strejke, at vi ville have mere i løn!

Nureen Malik er sygeplejerske i Brøndby Kommune