Sygeplejersken
Sygeplejerske til politikerne: "Opskriften på kaos"
Psykiatrien mangler både sygeplejersker og special-læger, og det gør patienterne mere syge. Voksenpsykiatrien skal spare for at afhjælpe presset på børne-psykiatrien. ”Det er fuldstændig grotesk,” siger Joachim Ritchie Vaughan, som er sygeplejerske på et lukket sengeafsnit
Sygeplejersken 2022 nr. 10, s. 16-17
Af:
Anne Witthøfft, journalist
For et års tid siden blev 13 sengepladser på intensivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup lukket og to afsnit lagt sammen til ét. Der manglede nemlig medarbejdere.
I dag er situationen endnu værre. Lige nu er der otte ubesatte stillinger til de tilbageværende 17 sengepladser.
”Det er ikke sikkert at gå på arbejde,” siger sygeplejerske Joachim Ritchie Vaughan.
Han er klinisk sygeplejespecialist og har 21 års erfaring fra psykiatrien.
De sidste to år har han været ansat på intensivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup.
Han fortæller, at afdelingen har fået påbud af Arbejdstilsynet, fordi der er for få ansatte til at opretholde auditiv eller verbal kontakt med hinanden.
Brev til politikerne
Det er ikke kun i Ballerup, der er problemer. Den 15. august i år afsendte en række fællestillidsrepræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening og Yngre Læger et åbent brev til politikerne i Region Hovedstaden og Sundhedsudvalget på Christiansborg.
De indledte brevet med ordene: ”Kære politikere. Vi skriver til jer, da vi står midt i en national samfundskrise.”
Ifølge brevet skyldes krisen, at der i dag er markant flere patienter, end der er kapacitet til.
”Hvis sengekapaciteten overstiger antallet af medarbejdere, der er til rådighed, så vil kvaliteten også være tilsvarende dårligere og arbejdet farligere. Det er ikke acceptabelt, og vi kan ikke forsvare det over for patienter eller medarbejdere,” lyder det i brevet.
Opskrift på kaos
Alligevel er det netop sådan, hverdagen ser ud på det intensive sengeafsnit, hvor Joachim Ritchie Vaughan arbejder.
”Vores patienter er meget dårlige, og de bliver dårligere, når vi ikke er nok på arbejde. Vi har patienter, der er psykotiske, og som går og venter for længe på at blive set af en speciallæge, så de kan blive opstartet på medicin. Det er opskriften på kaos. Nogle af dem bliver så dårlige, at de truer eller er voldelige over for personalet,” siger Joachim Ritchie Vaughan.
Spiral uden ende
Samtidig vokser presset på de reducerede sengepladser. For selv om der er lukket senge ned, så er der ikke blevet færre patienter, som har akut brug for en plads.
”Vi har 17 senge og er nødt til at skabe to nye pladser om ugen, selv om denne patientgruppe har brug for længere indlæggelser,” siger han.
Konsekvensen er, at patienter bliver udskrevet for tidligt.
”Så snart der er tegn på bedring, bliver patienterne overflyttet til et åbent afsnit, fordi nogen har akut brug for en lukket plads,” siger han.
Andre bliver udskrevet til FACT (intensiv ambulant behandling i eget hjem) eller OPUS (ambulant behandlingstilbud til unge med debuterende psykose). Men her mangler der ifølge Joachim Ritchie Vaughan også personale.
”I øjeblikket er det en spiral uden ende. Vi ser, at det er de samme patienter, der bliver udskrevet, som kommer ind igen. FACT og OPUS mangler også mandskab. De patienter, vi udskriver, når ofte ikke engang at møde deres kontaktperson i FACT, inden de bliver indlagt igen, fordi de har det så dårligt,” siger han.
Patienter svigtes
En anden konsekvens af sammenlægningen af de to intensive afsnit i Ballerup er ifølge Joachim Ritchie Vaughan, at de særlige ”spis-pladser” blev lukket. ”Spis-pladser” er pladser reserveret til patienter med så fremskreden og alvorlig spiseforstyrrelse, at tvangsernæring er nødvendig.
I stedet bliver de alvorligt syge patienter med spiseforstyrrelser nu bl.a. indlagt på de almene pladser på den lukkede afdeling.
Og det er et problem, siger Joachim Ritchie Vaughan:
”En spiseforstyrrelse er jo en kompleks diagnose og et meget specifikt subspeciale, hvor der også er nogle helt særlige ting, der skal holdes øje med og tjekkes op på – ligesom der er en særlig måde at køre terapi på, som man skal være særligt uddannet for at kunne varetage, og det har jeg altså ikke tilstrækkelig forstand på.”
Det udfordrer også afdelingen, at der skal sidde en fast vagt for at sikre, at patienten ikke kaster maden op igen.
”Det trækker også på de ressourcer, vi ikke har.”
”Groteske besparelser”
For nylig blev det meldt ud, at der skal spares 20 mio. i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden for at allokere midler til at klare presset på Børne- og Ungepsykiatrien, hvor de ambulante henvisninger er steget med ca. 13 pct. om året fra 2018 til 2021.
I 2022 forventes henvisningerne at stige med 18 pct.
”Det virker fuldstændig grotesk. Hvordan forestiller politikerne sig, at voksenpsykiatrien skal kunne betale den regning?” spørger Joachim Ritchie Vaughan.
Voksenpsykiatrien er ifølge fællestillidsrepræsentanternes brev til politikerne så presset af mangel på personale, at man i sommers har været nødt til at lukke 62 senge for at få ferieafviklingen til at gå op.
”Jeg oplever, at politikerne taler og taler. Men der sker ikke rigtig noget.”
”Der er mange af mine kollegaer, der ikke gider finde sig i mere og begynder at kigge efter andre stillinger.”
Hvorfor har du ikke selv sagt op?
”Fordi, der er sgu nogen, der skal advokere for landets svageste, og jeg synes ikke, at de, der overordnet skulle varetage de svagestes interesser, gør et særlig godt arbejde. Jeg har dedikeret mit liv til psykiatrien.”