Ny intensiv behandling til selvskade

Fra årsskiftet åbner et helt nyt intensivt sengeafsnit til patienter med selvskade og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline) på Psykiatrisk Center Glostrup. 

Her skal et tre-måneders intensivt behandlingsprogram nedbringe patienternes selvskade, give større selvforståelse og nye livsstrategier.

Og det er på høje tid, mener oversygeplejerske på det nye afsnit, Liselotte Wendelboe Larsen. For patientgruppen er en af de mest underkendte og oversete grupper i psykiatrien.

Udskældt patientgruppe

”Det er en patientgruppe med mange indlæggelser, som i mange år har fyldt ekstremt meget på akutmodtagelser og intensivafsnit. De har det så skidt og er svære at rumme i psykiatrien. Samtidig forværres deres selvskade og deres tilgang til behandlingen, fordi de ikke får den rette hjælp. De har ingen tillid til sig selv eller systemet,” siger Liselotte Wendelboe Larsen.

Hun har 20 års erfaring fra psykiatrien, hvor hun igen og igen har mødt patientgruppen og set den utilstrækkelige behandling.

Data fra Region Hovedstaden viser, at cirka 15 pct. af gruppen med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse har mange indlæggelser, nogle har mange genindlæggelser og en del bliver udsat for tvangsindlæggelser, fastholdelser og bæltefikseringer.

Og det er netop den gruppe, der skal have hjælp på det nye afsnit. 

Mette Bertelsen, som er centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup siger:

”Vi er blevet klogere på, at man med et intensivt arbejde kan undgå nogle af disse situationer, men det kræver nogle helt særlige kompetencer, som er svære at udrulle bredt i den almindelige psykiatri på én gang.”

Den erfaring har Liselotte Wendelboe Larsen også gjort sig.

”I dag kommer sundhedspersonalet til kort over for patientgruppen, og det kan betyde, at man tyer til afvisning, korte kommentarer og manglende omsorg. Nogle tænker, at patienterne ikke skal have opmærksomhed, når de har skåret i sig selv, fordi de skal mærke, at man tager afstand til selvskaden og derfor reagerer de med kulde.”

Men på det nye intensivafsnit skal åbenhed, hjertelighed og rummelighed være i højsædet, fortæller Liselotte Wendelboe Larsen.

”Hos os må man gerne give omsorg, når patienterne har selvskadet. Selvskade er jo et udtryk for, hvordan patienterne har det, at de faktisk har det skidt,” siger Liselotte Wendelboe Larsen. 

Færre indlæggelser

I første omgang er håbet med det nye afsnit at nedbringe antallet af indlæggelser og give patienterne større mulighed for at mestre egen sygdom, så de ikke får flere traumer, fordi de lander i uheldige situationer eller relationer.

”Vi skal hjælpe dem til at forstå egne reaktionsmønstre og genkende sig selv i dårlige og uhensigtsmæssige mønstre,” siger Liselotte Wendelboe Larsen.

Det skal bl.a. ske vha. en tysk behandlingsstrategi, som er udarbejdet af den tyske professor Martin Bohus, og som har vist sig at give gode resultater. 20 uger efter endt behandling, ser man ifølge Mette Bertelsen bl.a.:

• en betydelig reduktion i selvskade 
• afbødet suicidalitet
• positiv effekt på funktionsniveauet, hvor man kan passe arbejde, skole, fritidsaktiviteter og opretholde et nogenlunde almindeligt liv 
• positiv effekt på, hvordan man håndterer følelser og er sammen med andre mennesker.

Kort fortalt består den tyske behandlingsmetode af tre måneders intensiv behandling. En manualiseret terapiplan med et 35 timers ugeskema sørger for en struktureret og genkendelig hverdag for patienterne. Omdrejningspunktet er DAT (dialektisk adfærdsterapi), som går endnu mere i dybden med at arbejde med følelser og tanker end KAT (kognitiv adfærdsterapi). 

”Det er patienter, som er vant til at bruge undgåelse som strategi, hvilket betyder, at udfordringerne accelererer og afstedkommer en masse uforløste følelser, som i sidste ende resulterer i, at de skader sig selv. Derfor arbejder vi med, at de får løst deres konflikter og tænker alternative tanker og handlinger,” siger Liselotte Wendelboe Larsen.

Derudover indeholder ugeplanen bl.a. fysisk træning, social færdighedstræning, lektielæsning og dagbogsskrivning.

Splitting i et nyt lys

Patienter med emotionel personlighedsforstyrrelse er ofte blevet beskrevet som patienter, der splitter en personalegruppe ved at kaste al deres kærlighed på bestemte personaler og tale dårligt om andre. Men ”splitting” skal ses i et helt andet lys, mener Liselotte Wendelboe Larsen.

”Splitting er ikke formålet fra patienternes side. Men patienterne vækker stærke følelser i os, hvor man som personale får lyst til at hjælpe og overinvolvere sig – også fordi man kan mærke, at jo mere man giver, jo tryggere føler de sig. Som personale kan man føle sig unik og som en ener, og det må man også godt, bare man ikke samtidig kaster sine kollegaer under bussen og tænker, at man er meget bedre end dem,” siger Liselotte Wendelboe Larsen.

”Derfor bliver det også et arbejde for mig som leder at skabe et arbejdsmiljø, hvor personalet har 100 pct. tillid til hinanden og en god omgangstone og respekt. Ligesom vi skal have supervision og fora, hvor vi kan tale om de her ting,” siger Liselotte Wendelboe Larsen.

”Normalt ville man aldrig sætte de her patienter sammen ude på et almindeligt sengeafsnit, fordi man tænker, at de smitter hinanden og laver ravage. Men her samler vi dem for at kunne give dem en specialiseret og ensartet behandling,” siger hun.