Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Dengang: Fra autodidakt til specialuddannet

Anæstesi blev et lægeligt speciale i slutningen af 1940’erne, men ikke for sygeplejersker.

Sygeplejersken 2022 nr. 12, s. 33

Anæstesisygepleje 1957Anæstesi blev et lægeligt speciale i slutningen af 1940’erne, men ikke for sygeplejersker.

Fotografiet er fra en artikel i Tidsskrift for Sygeplejersker fra 1957, hvor en anæstesilæge fra Aarhus Kommunehospital fortæller:

”I stor udstrækning har disse sygeplejersker måttet lære sig selv den teknik, der krævedes for at kunne give narkose forsvarligt og sikkert. En stedlig kirurg eller en mere erfaren operations- eller narkosesygeplejerske har været den eneste ”instruktør”.”

Kurser for narkosesygeplejersker blev oprettet rundt om i landet, men først i 1997 blev specialuddannelsen for anæstesisygeplejersker etableret.

Det sygeplejefaglige speciale kunne således fejre 25-års jubilæum denne sommer.

Tekst og foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Kolding