Sygeplejersken
"Planen er god - men pengene mangler"
Joachim Ritchie Vaughan er skuffet over psykiatriaftalen. ”Der skal meget mere til, hvis de børn, der lige nu er i mistrivsel og har psykiske lidelser, ikke skal vokse op og blive de næste psykiatriske patienter i voksenpsykiatrien,” siger psykiatrisygeplejersken.
Sygeplejersken 2022 nr. 12, s. 7
Af:
Anne Witthøfft, journalist
Joachim Ritchie Vaughan føler sig til grin.
Han ville ønske, han kunne tage jahatten på og tilslutte sig koret af dem, der kalder ’Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed’ for ”et skridt i den rigtige retning”.
Men når man befinder sig i en dagligdag med ubesatte stillinger, mangel på speciallæger og en lind strøm af patienter, der bliver genindlagt, så er det svært ikke at blive frustreret.
”Hvad er planen for at fastholde de af mine kollegaer, der siger op? Hvad med min studiekammerat, der er afdelingssygeplejerske, der forleden sendte en sms og fortalte, at de på tre retslige afdelinger mangler ca. 40 årsværk, og at brugen af tvang stiger på regionalt og nationalt plan?” siger Joachim Ritchie Vaughan, der er klinisk sygeplejespecialist og har 21 års erfaring fra psykiatrien.
Plan peger på hullerne
Den 27. september præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) aftalen om den længe ventede plan for psykiatrien, som samtlige partier i Folketinget – undtagen Moderaterne – har skrevet under på. Planen, der skal sikre bedre hjælp til det stigende antal mennesker med psykisk sygdom, tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens faglige oplæg fra januar i år.
Den del kan Joachim Ritchie Vaughan godt lide.
”Fat i det rigtige”
”Det faglige oplæg og indsatserne har fat i det rigtige. Og det er fantastisk, at der i udarbejdelsen af oplægget er blevet trukket på kompetente og faglige kræfter, som peger specifikt på de mangler, der skal arbejdes videre med. Så bl.a. børn og unge mødes af en kompetent psykiatri samt en kommunal indsats, så vi derved undgår, at de bliver fremtidige patienter i voksenpsykiatrien,” siger han.
”Men hvorfor skal det altid være halve løsninger,” siger han med henvisning til finansieringen af aftalen, hvor der er afsat 0,5 mia. kr. til et årligt løft af psykiatrien.
”Jeg er forbavset, ja målløs, ja faktisk synes jeg, at de 0,5 mia. kr., der er afsat, er helt hul i hovedet. Jeg kan ikke se, hvordan de penge skal kunne løfte psykiatrien tilstrækkeligt. Vi ansatte oplever så mange mangler på så mange områder, at 0,5 mia. ikke løser noget. Når pengene skal deles ud til så mange specifikke indsatser, er pengene for små til at skabe det løft, der skal til.”
”Gør os til grin”
Beregninger lavet af professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg og professor i psykiatri Merete Nordentoft viser, at der er brug for ni gange så mange penge årligt, nemlig 4,5 mia. kr., hvis psykiatrien skal løftes, og anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens oplæg skal indfries.
”Jeg synes, det er at gøre grin med os, der arbejder i psykiatrien, og de borgere i det her land, som har brug for hjælp. Man kunne jo godt finde 18 mia. kr. til minkavlerne, og i min optik handler det her om, at cost benefit-analyserne ikke er i den psykiatriske patients favør,” siger Joachim Ritchie Vaughan.