Fra valgkamp til lønkamp

Sundhed har ofte været blandt de emner, der optager danske vælgere allermest. Kort før Mette Frederiksen udskrev valg i oktober, stak det dog helt af.

En undersøgelse som Epinion lavede for DR og Altinget viste, at 29 pct. anså forholdene i det danske sundhedsvæsen som det allermest presserende problem, som politikerne burde tage sig af. På en delt andenplads, med 14 pct., kom miljø og klima samt styring af dansk økonomi. 

Tendensen fortsatte under selve valgkampen, hvor det i følge politisk analytiker ved Politiken, Elisabet Svane, i den grad er lykkedes at holde fokus på nødvendigheden af bedre arbejdsforhold og især højere løn. 

“Det står klart, at der mangler sygeplejersker, læger og sosu’er. I en grad, der gør, at vejen er banet for kravet om mere løn,” pointerer Elisabet Svane. 

Et magtmiddel i hånden

Hun vurderer, at Mette Frederiksen ikke ville gå ud med en plan for forbedrede løn -og arbejdsforhold i den offentlige sektor, hvis der ikke var noget at komme efter. 

“De offentligt ansatte har fået et magtmiddel i hånden, som de vil kunne udnytte i forhold til at kræve mere i løn,” forklarer Elisabet Svane, der understreger, at kvindelige offentligt ansatte altid har været en eftertragtet vælgergruppe.

Men efter en finanskrise og en periode med høj arbejdsløshed står vi nu i den situation, man længe har vidst ville komme: en katastrofal mangel på arbejdskraft. 

“Dertil søger de unge ikke ind på sygeplejeuddannelsen. Det gør jo, at politikerne ikke kan sidde det overhørig længere. Regeringens syv principper for, hvem der skal have mere i løn, er en vigtig markør. Udspillet viser, at de både hører og anerkender råbet,” lyder det fra Elisabet Svane. 

Sæt grundlønsløftet på pause

Hun bliver bakket op af Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, der siger, at et så markant udspil fra regeringens side kræver, at Mette Frederiksen følger op. 

“Det er så den spillebane, Dansk Sygeplejeråd har at spille på. Det er en gylden mulighed, så det er noget med at udnytte den,” siger Jes Søgaard.

Han vurderer dog, at grundlønsløftet på 5.000 kr. bør sættes på pause. 

“Mit bud er, at hvis Dansk Sygeplejeråd går til forhandlingerne med det som et ultimativt krav, så har de tabt på forhånd. Jeg tænker, strategien må være tosporet, hvor et realistisk løft vil være 2.500 kr. til alle, og resten må man så kæmpe om i overenskomstforhandlingerne i 2024, som vil være et ekstra løft til de grupper, hvis kompetencer er efterspurgt,” mener Jes Søgaard. 

“Dansk Sygeplejeråd skal køre på knaphedsfaktoren. Altså sikre et tillæg til dem, der er mangel på. Som økonom er knaphed en værdi, man kan køre på. Udfordringen her bliver dog, at Dansk Sygeplejeråd bliver nødt til at acceptere præmissen om, at udvalgte grupper blandt sygeplejerskerne har udsigt til et højere lønløft end deres kolleger,” understreger han. 

Opgør med lige løn 

Elisabet Svane vurderer, at udsigten til differentieret løn kan blive en svær pille at sluge og vil sætte sygeplejerskerne i en for dem uvant situation. 

”Sygeplejersker, såvel som læger og medlemmer af FOA, kan alle profitere af, at de er eftertragtede, men det kræver, at man giver køb på, at man er en lige gruppe. At alle tjener lige meget. Med andre ord: For at få ligeløn er du nødt til at bryde med princippet om lige løn,” lyder analysen fra Elisabet Svane.