Hørt: "Unge vil ikke bare leve for at arbejde"

”For 30 år siden identificerede man sig mere med sit job og sin titel. I dag tror jeg, at mange er blevet mere bevidste om, hvad de vil med deres liv, og hvad de vil bruge deres tid på,” siger 34-årige sygeplejerske Andreas Vestergaard Kjær.

Han medvirkede i Politikens artikel ’De yngre sygeplejersker sætter spørgsmålstegn ved selve vagtarbejdet’ 11. oktober.

Her blev han fremhævet som et særsyn, fordi han – som en af de få – ikke har forladt jobbet på medicinsk afdeling M2 i Køge, hvor han arbejder.  

Generation under pres

I artiklen beskrives, at de yngre sygeplejersker vælger vagtarbejdet fra, mens ældre sygeplejersker fortæller, at de før i tiden klarede et endnu højere antal skæve vagter end i dag. 

Men selvom Andreas Vestergaard Kjær er blevet på afdelingen, der mangler 32 sygeplejersker, forstår han godt dem, der er gået. Privat er han gift og far til tre børn. Hans kone er også sygeplejerske, men har et job kun med dagvagter. Ellers ville hverdagen ikke hænge sammen.

Han synes, det er for unuanceret at stille det op, som om yngre sygeplejersker ikke gider vagtarbejdet. Man er i stedet nødt til at forstå det som et opgør, den yngre generation tager med selve arbejdskulturen, mener han. 

”Vi er en generation under stort pres. Der stilles høje krav til os, og vi skal være til stede på aula, på jobbet, socialt, i familien og i vores børns liv. En hel masse krav presser de mentale ressourcer. Så vi vil ikke længere bare leve for at arbejde. Vi vil også være noget for vores familie og venner eller gå til paddleboard i fritiden.”

Andreas Vestergaard Kjær oplever, at den holdning harmonerer dårligt med, at sygeplejen historisk set omtales som et kald. 

For selvom hjemme- og deltidsarbejde bliver mere og mere udbredt, forventes ansatte i omsorgsfag stadig at give alt til deres arbejde af et godt hjerte og uanset forholdene, mener han. 

Ikke for enhver pris

”Men min identitet er ikke kun at være sygeplejerske. Min identitet er at være Andreas,” siger han. Og det er for let at pege pilen mod sygeplejerskerne selv, når debatten går på sygeplejerskemanglen:

”Det bliver så hurtigt gjort til vores skyld. Os, der ikke gider. Os, der taler faget ned. Eller som i artiklen i Politiken: ”Os, der ikke vil arbejde hver tredje weekend”. Men den holder ikke. Sygeplejersker vil gerne deres arbejde,” siger han og fortsætter:

”Men ikke for enhver pris. Hvis jeg skal blive væk fra min familie jule-aften, så skal det også være det værd. Og med det mener jeg ikke bare løn. Vilkårene er mindst lige så vigtige. Der er simpelthen nogle forhold, der skal optimeres, hvis politikerne gerne vil sikre, at patienterne fremover har sygeplejersker til rådighed hele døgnet.”