Læserbrev: Pas på med snak om travlhed

Vi sygeplejersker bør være varsomme med at snakke om travlhed. Blandt patienter og på de sociale medier. Er man patient, og har man hørt historien om sygeplejersken, der hverken får vådt eller tørt i løbet af en vagt, tøver man måske med at ”forstyrre” hende. Og det kan få konsekvenser.

Som patient kender man sig selv og sine behov bedst, og det er vigtig viden i et sygdoms- og behandlingsforløb. Hvis patienter frarøves modet til at spørge eller fortælle, går vigtig information tabt. Det er en sygeplejefaglig opgave at skabe ro og rum til patienters spørgsmål og fortællinger. Det gør vi ikke ved at bevæge os i højt tempo på gangene og ved at italesætte travlheden alle vegne. 

Det er ikke fordi, jeg ikke forstår det. Jeg forstår, at vi italesætter travlheden. For at råbe politikerne op. For at gøre samfundet opmærksom på, at tidspresset i sundhedsvæsenet måske har nået sin grænse. Vi kæmper en kamp mod travlheden ved at dele fortællinger fra vores hverdag i håbet om, at nogen snart forstår alvoren. Men vores patienter lytter med. Alle vegne. Og vi risikerer at frarøve dem modet til at bede om hjælp eller tage kontakt. 

For det er naturligvis ikke patienternes ansvar at skaffe mere tid ved ikke at ”forstyrre”. Ligesom det naturligvis heller ikke er sygeplejerskernes ansvar at skaffe mere tid ved at løbe stærkere og stærkere. Og uden om patienterne. 

Ansvaret ligger hos vores ledelser og vores politikere. Men ingen af dem lader til rigtigt at forstå alvoren.

Indtil det sker, må vi tage patienten i egen hånd. Vi må tænke over, hvad vi siger og viser i patienters nærvær. Og på hvad vi poster på de sociale medier. Selvfølgelig skal vi fortsætte kampen for bedre vilkår. Det er klart. Men kampen skal ikke tages ude blandt patienterne. Det må ikke blive dem, der skaffer os mere tid.

Stinne Almskov er sygeplejerske, stud.cur., Aarhus Universitet.