Sygeplejersken
Grønt lys til at ansætte over normering
Næsten hver anden rekruttering mislykkes, og derfor er det bare om at ansætte sygeplejersker, når der er kvalificerede ansøgere. Sådan lyder det fra to sygeplejeledelser, der som noget nyt ansætter over normeringen.
Sygeplejersken 2022 nr. 14, s. 34-36
Af:
Laura Elisabeth Lind, journalist
- Flere sygeplejersker giver færre dødsfald, genindlæggelser, komplikationer og kortere indlæggelser. Det medfører økonomiske besparelser og er godt for patienttilfredsheden og sygeplejerskers arbejdsglæde.
- Visionære ledere, som arbejder med at skabe en god kultur på arbejdspladsen, har typisk en lavere personaleomsætning.
- Afdelinger med en lavere personaleomsætning har typisk en høj andel af erfarne sygeplejersker og en høj bemanding, og samtidig har de højere patientsikkerhed, færre genindlæggelser, kortere indlæggelsestid, lavere dødelighed og et lavere forbrug af sundhedsydelser.
- Et godt arbejdsmiljø - målt på lavere sygefravær og mindre overarbejde - har betydning for fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker.
Kilder: Linda Aiken, professor i sygepleje ved Pennsylvania University og hendes evidensbaserede forskning i 30 lande samt forskningsprojektet ‘Defining Nursing Capacity’ fra hospitalsafdelinger i Region Sjælland.
Ansæt dem, du kan få!
Sådan lyder nye toner på flere hospitaler, hvor ledende sygeplejersker har fået at vide, at de må ”ansætte over stregen.” For så er man ”polstret” til at klare opsigelser, barsel og andet fravær i en tid, hvor der bliver længere mellem ansøgninger fra kvalificerede sygeplejersker:
“Vi har ikke råd til andet i de her tider,” siger Ole Toftdahl Sørensen, chefsygeplejerske på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Da han i sommeren 2019 vendte tilbage til hospitalet efter tre år i et andet job, havde hospitalets syn på normeringer ændret sig.
“Det er et markant skifte. Vi har tidligere været nøjeregnende i sygeplejen, hvor vi ikke tænkte i at ansætte over normering. Men vi er mere lempelige nu. Det er husets holdning. Hvis de rette kvalificerede medarbejdere søger, så ansætter vi dem, selvom vi egentlig har den normering, vi skal have. For så vi er polstret til at klare barsel, opsigelser og andet fravær ved f.eks. kurser og uddannelse,” siger Ole Toftdahl Sørensen.
Han er chef for 140 medarbejdere, heraf ca. 100 sygeplejersker, fordelt på tre afsnit. Der er et naturligt flow i så stor en gruppe, men nogle måneder med overnormering kan udligne de ekstra penge, der ellers ville være brugt til bl.a. vikarer og overarbejde:
“Hen over et år, koster det mig ikke mere med et par måneder med ekstra sygeplejersker. Det handler især om, at vi gerne vil værne om arbejdsmiljøet, så ressourcer og arbejdsbyrde passer sammen. Ved at have en stabil medarbejdergruppe undgår vi en negativ spiral, hvor flere søger væk, fordi arbejdsbyrden er for stor.“
Erfarne i høj kurs
For tiden er er der ikke ansat for mange sygeplejersker på nogle afsnit. Men der har været perioder med fire-fem sygeplejersker over normering på et afsnit. Og med en afdeling med 60 senge i tre afsnit, løser Ole Toftdahl Sørensen det ved at rykke senge over til afsnittet med flere sygeplejersker. Han sigter efter at få erfarne ind, så de ikke kun ansætter nyuddannede.
“Det større erfaringsgrundlag er en stor hjælp i introduktionen og giver hurtigt positivt udslag i hverdagen, samtidig med at de erfarne hurtigere bidrager til at holde det faglige niveau. Kunsten er også over tid at have en konstant sygeplejefaglighed, så man ikke kommer ud i et samlet anciennitetsniveau, der er for lavt.”
Attribution
Foto: Claus Bech
Skal overholde økonomien
Også i Hjertecentret på Rigshospitalet er det blevet kutyme at ansætte de kvalificerede sygeplejersker, man kan få fat på.
Det fortæller Inge-Lise Knøfler, sygeplejerske og centervicedirektør i Hjertecentret, der huser ca. 770 sygeplejersker. Afdelingerne og de enkelte underafsnit er så forskellige og specialiserede, og det kan derfor være vanskeligt at rykke rundt på senge og sygeplejersker, hvis man ansætter over normering på en afdeling eller et afsnit. Alligevel er centerledelsen ikke bleg for at opfordre til det, så længe økonomien i sidste ende går op samlet set.
“Vi får færre ansøgere end tidligere, og de unge bliver ikke så længe, som de måske gjorde førhen. Så vi er nået dertil, hvor vi gør noget nyt,” siger Inge-Lise Knøfler og fortsætter:
“Vi har tidligere været mådeholdne med at ansætte over normering, men vi har set, at hvis vi havde for mange frie stillinger, så nåede vi aldrig op på den fulde normering. Vi skal stadig overholde økonomien, men hvis der er tre kompetente ansøgere til to ledige stillinger, kan vi nu roligt ansætte den tredje. Erfaringen siger os, at der hver måned er nogen, der skal på barsel, siger op eller er væk på uddannelse. Så vi slår til, når de er der,” siger Inge-Lise Knøfler.
Hun understreger, at der nok mere er tale om rettidig omhu end en egentlig bevidst strategi. Og ledelsen tager hele tiden bestik af situationen. Begynder der pludselig gang på gang at være 10 kvalificerede ansøgere, må man droppe at ansætte over normering, fortæller hun:
“Men sådan er det ikke nu. Har vi slået to stillinger op, og der kommer seks kompetente kvalificerede ansøgere, må vi se på, om vi tror på, at nogen fra afsnittet måske snart stopper pga. barsel, pension eller andet.”
Giver stabilt arbejdsmiljø
Som det er nu med den generelle mangel på sygeplejersker, er det kun på enkelte af afdelingernes afsnit, det er relevant at ansætte over normering.
“Men det er den vej, vi skal gå. Vi kan ikke tillade os at sige nej til en god medarbejder. På den lange bane tror vi på, at vi kan skabe en stabilitet, der gør, at færre rejser, hvis vi periodevist ansætter flere, end vi har normering til. Det kræver selvfølgelig, at de rigtige medarbejdere er der,” siger Inge-Lise Knøfler og tilføjer:
“Det er hårdt for personalet, når der mangler fem-seks sygeplejersker i længere tid.”
Førhen fastholdt de hele tiden et par ledige stillinger for at være på den sikre side økonomisk.
“Men det slider på personalet. I sidste ende giver det et bedre arbejdsmiljø, hvis vi er dem, vi skal være.”
Tilbage i Køge understreger Ole Toftdahl Sørensen også, at årsregnskabet i sidste ende skal gå op. Han er enig i, at den nye strategi bonner positivt ud på arbejdsmiljøet:
“Det er med til at forebygge lange perioder, hvor vi mangler sygeplejersker. Og det gør noget godt både for arbejdsmiljø og det faglige miljø.”