Skiftedag: Her får jeg hele pakken

Jeg havde ni gode måneder i Norge, hvor jeg fik en god løn. Det var ikke en flugt væk fra et presset dansk hospitalsvæsen, som vi ellers hører så mange historier om.

Jeg var egentlig taget derop efter et kort vikariat i psykiatrien, fordi der skulle ske noget nyt og spændende.

Men da jeg så kom hjem, havde jeg brug for at finde et sted, hvor jeg kan være i mange år. For jeg har skiftet job tre gange inden for to år, og det er ret hårdt. 

Jeg savnede virkelig at finde en arbejdsplads, hvor jeg hører til. Jeg har altid været glad for at arbejde med børn og unge, og da jeg længe har vidst, at det nok var den vej, jeg ville gå, begyndte jeg at tænke mere i de baner.

Jeg ringede også til en god veninde, der tidligere har arbejdet her på sengeafsnittet. Hun har altid fortalt virkelig positivt om stedet og om specialet. Jeg fik så kontaktinformation på hendes tidligere ledelse, og det viste sig, at der faktisk var en ledig stilling. Den søgte jeg – og fik stillingen. 

Patienterne her er fra nul til 18 år. Det er et ret bredt speciale, der egentlig rummer 5-6 overordnede specialer. Plastikkirurgi, det ortopædkirurgiske, tumor, traumer, øre, næse og hals samt øjne. Oven i det er der alt det akutte. 

Jeg tager mig af sygeplejen inden og efter operation, og det kan være alt lige fra klargøring af patienten og sårpleje til håndtering af dræn og væskebehandling.

Der er også en del komplekse forløb med familier, der kan være i krise, hvor der er psykosociale behov, som jeg også skal tage stilling til. 

Jeg kan rigtig godt lide den familiecentrerede sygepleje, hvor samarbejdet med familien vægtes højt. Det er meget givende at arbejde med børn og unge, og det giver en ekstra dimension til sygeplejen, at familien inddrages i behandlingen. 

Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer med børn på tre og unge på 17 år. Det er spændende at skulle kunne navigere i det felt.

Ved de helt små må man formidle sin faglighed til barnet og forældrene på en kreativ og legende måde, og den udfordring kan jeg godt lide.

Man kan ikke bare give medicin og tage blodtryk på en tre årig, som man kan ved et voksent menneske. Hvis barnet har en bamse med, tager man måske blodtryk på bamsen, før man gør det på barnet.

Jeg har fået fire måneders introduktion, og selvom vi har travlt, har der været plads og tid til, at jeg har følt mig tryg i det her speciale, der er nyt for mig.

Jeg er ikke bare blevet kastet ud i noget på egen hånd, og jeg er faktisk så glad for det, at jeg er gået fra 32 til 37 timer. 

Jeg synes, jeg får hele pakken i det her job: De spændende sygeplejefaglige opgaver, det relationelle og kommunikationen med familierne.

Jeg kan virkelig godt lide, at jeg bliver udfordret på min titel som sygeplejerske, og det er en fed følelse, når jeg lykkes med sygeplejen. Jeg føler mig som en rigtig sygeplejerske her.”