Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Behandling af unge kræver noget særligt

"”Behandlingen af unge med kroniske sygdomme skal ikke overlades til ildsjæle."

Sygeplejersken 2022 nr. 2, s. 9

Af:

Henrik Boesen, journalist

”Behandlingen af unge med kroniske sygdomme skal ikke overlades til ildsjæle. De skal tilbydes den bedste behandling – altid! Og det stiller krav til sundhedsvæsenet.”

Sådan lyder budskabet fra Ungepanelerne i Danmark til sundhedsprofessionelle, der behandler unge patienter i hverdagen.

Knap hver femte ung i Danmark lever med en alvorlig eller kronisk fysisk eller psykisk sygdom.

Men trods forskellige diagnoser oplever de unge fælles udfordringer i forbindelse med kontakt til sundhedsvæsenet, ufleksible regler i uddannelsessystemet og uigennemskuelighed i forhold til sociale ydelser og støttemuligheder.

Ungepanelerne i Danmark består af unge med kroniske og alvorlige sygdomme i alderen 14-29 år, som deltager i lokalt forankret, organisatorisk brugerinddragelse i form af lokale ungepaneler på hospitalerne. 
(hbo)

Læs mere på www.regionh.dk/ungepanel