Udvidet selvstændighed = bedre behandling

 En hjemmesygeplejerske vurderer et behov for at måle en borgers blodsukker, opstarte væskebehandling intravenøst eller afhjælpe lette smerter ved at give et par Panodiler. Så hun kontakter en læge for at få tilladelse til at udføre opgaverne. 

Udfordringen kan så være, at det ikke er muligt at få kontakt til lægen, hvilket kan skabe unødig ventetid for borgeren. En ventetid, der kan medføre gener, sygdomsforværring og i værste tilfælde indlæggelser. Det viser en undersøgelse fra 2021, der har undersøgt, hvor meget tid kommunale sygeplejersker bruger på at henvende sig til en læge. 

Men noget af den ventetid er både uhensigtsmæssig og dyr lyder det, da Sygeplejersken ringer rundt til en række centrale sundhedsordførere i Folketinget forud for et nyt regeringsudspil til en omfattende sundhedsaftale, der forventes blive præsenteret i marts. 

Samtlige politikere Sygeplejersken har talt med, er positive over for forslaget om at give sygeplejersker et forbeholdt virksomhedsområde – hvor sygeplejerskerne udfører en række opgaver uden at spørge lægen først. Selv om en del af disse opgaver allerede udføres selvstændigt, men på delegation fra en læge. 

Beskeden investering

I disse dage (uge 8) går langt de fleste sundhedsordførere rundt og regner med at blive kaldt til forhandlingsbordet i forhold til regeringens udspil til en sundhedsaftale. En af dem er Peder Hvelplund fra Enhedslisten, der i den forbindelse kalder, forbeholdt virksomhedsområde for “en af de forholdsvist lavthængende frugter.” 

“Der er tale om, at vi for en beskeden investering kan frigøre en del ressourcer og give sygeplejerskerne mulighed for at udfolde deres kompetencer. Der er jo tale om at give opgaver videre, der allerede ligger inden for sygeplejerskernes kompetenceområde,” siger Peder Hvelplund, der bliver bakket op af Kirsten Normann Andersen fra SF: 

“I dag ringer hjemmesygeplejerskerne til lægen, hvis de har mistanke om, at en borger, der tidligere har fået konstateret lav blodprocent, måske har det igen. Det giver jo ingen mening, at lægen skal give tilladelse til noget, der er så åbenlyst.” 

“Vi mangler i forvejen personale”

Per Larsen fra De Konservative understreger, at et forbeholdt virksomhedsområde udelukkende skal udvides med opgaver, hvor det vil være fagligt forsvarligt at give dem videre. Som han ser det, vil det være et spørgsmål om at “skrue på nogle knapper.” 

“Det vil ikke være farligt at give tilladelse til, at sygeplejersker kan udskrive to Panodiler,” understreger han, og uddyber: 

“Og vi kan ikke sidde overhørig, at der potentielt set er flere hundrede årsværk, der går til spilde, ved at sygeplejersker skal vente på svar fra lægerne. Det har vi simpelthen ikke råd til. Vi mangler jo i forvejen personale.” 

Større ansvar giver større tilfredshed 

Et andet centralt argument for at give sygeplejerskerne større ansvar og råderum handler om faglig anerkendelse. Kirsten Normann Andersen argumenterer for, at der med større ansvar følger større tilfredshed. 

“Jeg bliver ked af det, når jeg ser, at især erfarne sygeplejersker forlader faget. Det er et udtryk for, at man har glemt, hvor vigtige de er for faget. Og hvor mange opgaver de selv udfører og sætter i gang. Det skal de nyde anerkendelse for,” pointerer Kirsten Normann Andersen. 

For Peder Hvelplund vil øget anerkendelse af sygeplejerskernes kompetencer desuden styrke arbejdsmiljøet. 

“Hvilket kan have afgørende indflydelse på både den aktuelle og ikke mindst den fremtidige rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet. Herunder sygeplejersker,” pointerer Peder Hvelplund. 

Bedre behandling til borgerne 

Samtlige ordførere som Sygeplejersken har talt med, fremhæver de kommende forhandlinger om en sundhedsaftale som en oplagt mulighed for også at tale om forbeholdt virksomhedsområde. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet kalder det “helt oplagt at få på plads, når vi kigger på en sundhedsreform.” 

For ham at se er den nuværende situation begrænsende i en sådan grad, “at det ikke altid giver mening”: 

"Flere opgaver til sygeplejerskerne vil ikke kun skabe bedre arbejdsbetingelser for sygeplejerskerne, men også give borgerne en bedre behandling,” pointerer Rasmus Horn Langhoff.

Sygeplejersker skal dog fortsat samarbejde tæt med borgerens praktiserende læge og kontakte lægen, når de er i tvivl.