Hørt: Tillid til personalet tager tid

Meget tvangsbehandling kan undgås, hvis tiden til patienterne prioriteres. Det mener psykiatrisk sygeplejerske Morten Sau, der i Weekendavisen fortalte om psykiatriens pressede forhold.

Foto: Claus Bech

Sådan skrev psykiatrisk sygeplejerske Morten Sau for nyligt i Weekendavisen om de pressede forhold i psykiatrien. Her beskrev han vilkårene på psykiatriske akutafdelinger, hvor man hver fredag må udskrive de mindst dårlige – som langtfra er færdigbehandlede – fra en overfyldt afdeling for at give plads til weekendens indlæggelser. Og med de vilkår er der langt fra en psykiatri uden unødvendig tvang, erfarer Morten Sau, der har arbejdet mange år på psykiatrisk sengeafdeling og i dag er ansat på Psykiatrisk Center København, ambulatorium for affektive lidelser.

”Psykiatriske afdelinger er af historiske årsager bygget op som somatiske afdelinger mht. størrelse, struktur og patientsyn. Men de er ikke specialiseret som somatikken. De skal rumme alle mennesker. Vi har lige fra de meget dårlige patienter og de meget erfarne patienter til nye patienter, der aldrig har været indlagt før. Og vi har også de unge, ældre, psykotiske og depressive. Alle i en stor blanding. Det ville være fuldstændig utænkeligt i somatikken,” siger Morten Sau og fortsætter: 

”Det hænger nok sammen med, at man ikke vil risikere ikke at kunne fylde en afdeling op. For hvis man har en afdeling med plads til 15 med en skizofrenidiagnose, kunne det være, at der en dag kun var otte indlagt. Men konsekvensen bag det økonomiske rationale er store afdelinger med meget trafik, fordi der er mange indlæggelser og udskrivninger. Det giver uro og forvirring, og det opleves for mange ikke som et trygt sted at være.”

En ond spiral 

I det ambulatorium, hvor Morten Sau arbejder, kommer der mennesker, der er meget selvmordstruede, og har brug for indlæggelse.

”Men vi ser ofte, at de bliver udskrevet hurtigt igen. Der er ikke plads til dem, hvis ikke de er blandt de allerdårligste. Men de er ikke færdigbehandlet, og nogle gange sker der så det, at de tager hjem og begynder at misbruge og bliver dårlige af det. For misbrug forstærker risikoen for psykose. Så kommer de ind igen, men er svære at samarbejde med pga. psykosen. Det fører ofte til mere tvangsbehandling. Det er trist, for det kunne have været undgået.” 

Han peger også på, at de hurtige udskrivninger betyder ustabil medicinering. For en stabil medicinering kræver tillid til personalet, og det tager tid. Og samtidig når patienterne sjældent dertil, hvor medicinen virker, før de er udskrevet igen:

”Mange holder derfor op med at tage medicinen. Og så er de meget dårlige og psykotiske, næste gang de kommer ind. Og igen står vi overfor tvangsbehandling, der kunne have været undgået.”