Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hørt: Drop de "varme hænder"

Sproget har magt, så tag dig i agt overfor udtryk som ”varme hænder”, der er med til at fjerne fokus fra vigtigheden af sygeplejefaglighed, mener professor i sygepleje Pia Dreyer.

Sygeplejersken 2022 nr. 6, s. 17

Af:

Anne Witthøfft, journalist

sy-2022-6-piadreyerhoert

Pia Dreyer har længe været irriteret over at høre, hvordan medier, politikere og sågar ledere i sundhedsvæsenet ofte bruger udtrykket, at der mangler ”varme hænder", når de taler om sygeplejerskemangel. 

Men helt galt blev det, da hun hørte, at manglen på smede ikke på lignende vis blev beskrevet som en mangel på ”stærke hænder” – men derimod som en mangel på faglærte smede – altså veluddannede smede.

”Det, synes jeg rent ud sagt, er diskriminerende. Sygeplejersker har både en autorisation og en tre-og-et-halvt års uddannelse, og så bliver vi reduceret til hænder,” siger Pia Dreyer, professor i sygepleje og formand for Dansk Sygepleje Selskab, som i et debatindlæg i Politiken den 18. april går i rette med netop “de varme hænder”. 

”Jeg synes, at man sætter fagligheden over styr, når man taler om og reducerer sygeplejen til “varme hænder”. Konsekvensen bliver jo, at politikere, ledere i sundhedsvæsenet og også befolkningen tænker, at hvis det mest handler om "varme hænder", så kan vi jo godt ansætte nogle andre end sygeplejersker i sygeplejerskestillinger,” siger hun. 

Ikke bare ord

Det er også andre ord og udtryk, der provokerer Pia Dreyer. F.eks. når Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøms udtaler, at fremtidens sundhedsvæsen kræver mere ”robuste sygeplejersker”.

”Sygeplejersker er i forvejen meget robuste og ansvarsbevidste. Det er ikke dem, der er problemet. Problemet er, at vi har fået skabt et sundhedsvæsen, hvor arbejdsforholdene nogle steder er helt urimelige,” siger hun.

”Jeg har også en aversion mod ordet “kerneopgave”,” siger hun og forklarer.

”Man har bestemt, at der er nogle opgaver i sundhedsvæsenet, der skal løses, og som hører til god pleje og behandling, derfor er der ikke noget, der er mere kerne end andet. Men ordet kerneopgave bliver misbrugt til at spare penge og spare opgaver væk. Det ville være mere korrekt at sige, at der findes akutte opgaver, som er afgørende for at redde patientens liv, og de opgaver kommer selvfølgelig først. Vi starter selvfølgelig ikke i skadestuen med at børste tænder på patienten. Men tandbørstning er stadig en opgave, som bestemt hører med til god pleje og behandling, og yderst vigtig f.eks. i forbindelse med præoperativ sygepleje.”

Et spørgsmål om ligestilling

Pia Dreyer mener, at prædikater som "varme hænder” og “robust” er et udtryk for manglende ligestilling.

”Når vi taler om kvinder og sygeplejersker, så går det på sygeplejerskernes personlighed og personlige kompetencer som robusthed,” påpeger hun.

Selv har hun arbejdet med alle områder af sygeplejen. I dag er hun forsker og professor. 

Det har medført, at hun nu bliver spurgt: ’Er du nu blevet en af de kolde hænder?’ eller ’Er du blevet en skrivebordssygeplejerske?’

”Det er der da ikke nogen, der siger til mænd eller til læger, der har samme karrierevej. Det synes jeg faktisk er virkelig diskriminerende.”