Sygeplejersken
Patientsikkerheden halter i plejesektoren og fængsler
”Kommunerne skal løse mere komplekse sundhedsopgaver, og det stiller højere krav til de sundhedsfaglige kompetencer”
Sygeplejersken 2022 nr. 6, s. 13
I den kommunale plejesektor og landets fængsler har stikprøvekontroller i flere tilfælde afsløret store problemer med patientsikkerheden. Det viser en ny statusrapport, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet pga. over 5.000 tilsyn.
I plejesektoren, der bl.a. dækker over hjemmepleje, hjemmesygepleje, akutfunktioner og sygeplejeklinikker, blev der således konstateret større eller kritiske problemer ved 19 pct. af tilsynsbesøgene. I fængslerne fandt man større regelbrud ved hele 30 pct. af tilsynene. Problemerne drejede sig f.eks. om medicinhåndtering, journalføring og instrukser.
Der er brug for politisk handling, hvis der skal rettes op på problemerne. Det mener Morten Freil, direktør i Danske Patienter. Han peger på, at plejesektoren håndterer flere multisyge borgere end før, og at patienter i dag udskrives langt tidligere fra hospitalerne.
”Kommunerne skal løse mere komplekse sundhedsopgaver, og det stiller højere krav til de sundhedsfaglige kompetencer,” siger Morten Freil.